Da Danmark den 11. marts lukkede ned for at undgå smittespredning med coronavirus, blev den socialdemokratiske regering tildelt historisk vidtgående magtbeføjelser, hvis lige ikke er set siden Anden Verdenskrig.
Særligt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fik nærmest enevældig magt til at træffe selv voldsomme indgreb i borgernes liv og frihed udenom Folketinget. Oprindeligt var løftet, at de vidtgående beføjelser ville være midlertidige og underlagt et såkaldt solnedgangsklausul.
Men nu åbner sundhedsministeren for, at gøre den voldsomme magtcentrering permanent, skriver Berlingske.
De hastelove, der er blevet vedtaget under coronakrisen, giver f.eks. Magnus Heunicke mulighed for enevældigt at forbyde forsamlinger på mere end to personer, tvangsisolere, ekspropriere privat ejendom og forbyde pårørende at besøge deres kære på plejehjem.
Denne vidtgående magt kan Heunicke udøve, som han finder bedst, uden at skulle rådføre sig med hverken Folketinget, Sundhedsstyrelsen eller de regionale epidemikommissioner, der førhen har haft indflydelse på den slags vigtige beslutninger.
I marts, da Danmark lukkede ned, forsvarede både sundhedsminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen beslutningen med, at de havde myndighedernes opbakning.
Det har sidenhen vist sig at have været en usand forklaring, der er "klart på kanten" af loven ifølge juraprofessor Kristian Lauta.
Tilbage i marts påstod den socialdemokratiske regering også, at de vidtgående hastelove ville være underlagt et såkaldt solnedgangsklausul, så de udløb den 1. marts 2021.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har ved flere samråd tilkendegivet, at han synes, det ville være en god idé at gøre nogle af de voldsomme magtbeføjelser permanente.
Således sagde han ifølge Berlingske på et fortroligt møde i Sundheds- og Ældreudvalget allerede den 12. marts:
- I forslaget fra os, og det er jo det, jeg kan svare på, vil det være sådan, at vi op mod den solnedgang evaluerer, for der kan være ting, hvor man siger: Vi er her, hvor vi kan fjerne noget af det. Men der kan jo også være noget, hvor man siger: Vi er nødt til at forlænge det hele. Eller der kan være noget, hvor man siger: Det giver god mening at forlænge dele af det her; det har vist sig at være en fornuftig ting for vores samfund. Det vil sige, at en grundig evaluering op mod solnedgangen vil være helt klart rigtigt.
Hertil tilføjede han, at "hele lovændringen" ville bortfalde, hvis politikerne ikke gjorde noget. Det passer dog ikke helt. Vælger politikerne ikke at gøre noget, er det hele den oprindelige epidemilov, der ophører.
Dermed skal der uanset hvad laves ny lovgivning. Det kommer bag på Folketingets andre partier, der føler sig ført bag lyset, fortæller de til Berlingske.
Til et åbent samråd den 2. juni slog Heunicke igen et slag for, at noget af den massive magt, han er blevet tildelt, skal gøres permanent.
- Det her udvalg var med til i bred enighed at indføre den første hastelov, som trådte i kraft kort tid efter og gjorde det muligt, at man den 18. marts indførte midlertidig besøgsrestriktioner på plejehjem. Det var en direkte forlængelse af hasteloven.
- Om det kunne have været godt, hvis vi havde haft det i værktøjskassen tidligere? Der mener jeg, at det helt entydige svar må være ja, lød det fra sundhedsministeren.
Magnus Heunicke løftede endvidere sløret for, at solnedgangsklausulen ikke var den garant for, at hastelovene skulle være midlertidige, som politikere og befolkning var blevet stillet i udsigt.
- Den (solnedgangsklausulen, red.) er jo lavet så klogt, at det ikke er en solnedgang, som betyder, at man går tilbage til det oprindelige. Det er en solnedgang, som betyder, at man skal revurdere hele lovkomplekset. Det vil sige kunne lave noget – og det skal jeg slet ikke kloge mig på på nuværende tidspunkt – men som ruster os til, at vi helst ikke skulle behøve at have så mange hastelove i en lignende situation.
Overfor Berlingske vil sundhedsministeren ikke udtale sig om sagen.
Det eneste, avisen har kunne få ud af Magnus Heunicke har været en kort, skriftlige kommentar:
- Det (Berlingskes historie, red.) bygger på en helt forkert præmis og en misforståelse af det, jeg har sagt i samråd.
