Af Martin Juncher, Cand. scient. pol. og Michael Sund, Debattør, sundheds- og samfundsøkonomi
Tilbageholdt Magnus Heunicke og Mette Frederiksen afgørende sundhedsfaglige råd fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed for Folketinget inden hastelovens vedtagelse?
En analyse af en offentliggjort mailkorrespondance antyder i uhyggelig grad, at dette er tilfældet.
Vores demokrati er truet. Ikke vores helbred pga. en virus.
Vi befinder os lige nu i en usædvanligt forvirrende og historisk alvorlig krisesituation, ikke pga. corona (“sygdommen”), men pga. regeringens reaktion herpå (“kuren”). For det virker uimodsigeligt, som om Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), og sundhedsminister Magnus Heunicke, af uvisse bevæggrunde, helt forsømmer at formidle en strategi baseret på sundhedsfaglig ekspertise, der på en adækvat og passende måde kan føre hele Danmark videre.
Af nævnte mailkorrespondance fremgår det klart, at regeringen, og specielt både statsministeren og sundhedsministeren, ignorerer fagkundskaben og slet ikke har en sammenhængende sundhedsfaglig strategi. Men tilsyneladende deres helt egen, på forhånd, fastlagte agenda? Dette har udviklet sig til en sandsynlig grundlovsstridig magtdemonstration mod den danske befolkning.
Her følger en kronologisk gennemgang af forløbet, med kommentarer:
D. 28. februar: Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, meddeler sundhedsministeriet (Magnus Heunicke), at ”COVID-19 ikke kan betegnes som alment farlig” og dermed kan berettige optagelse i Epidemilovens ”farligste” sygdomsklassificering (klasse A).
ALTSÅ, som klassificering i gruppe A i Epidemiloven sammen med de potentielt ”farlige” sygdomme, hvoraf nogle beviseligt, erfaringsmæssigt og historisk ER farlige, f.eks. ebola.
Ebola har en meget høj dødelighed (67% i gennemsnit). Dødelighed og/eller invaliderende følger bør være de ”kriterier” en sygdom rettelig bør vurderes ud fra, i forhold til hvilke interventioner og samfundsmæssige tiltag, der evt. skal interveneres med. Ikke nødvendigvis høj smitsomhed, da noget kan være smitsomt, men ikke farligt. Men faktisk er Ebola så dødelig, at den ikke er særlig smitsom, da folk som regel dør, før de kan nå at smitte ret mange. Ebola har hærget i regioner med ekstrem dårlig ernæringsstatus, bl.a. i visse afrikanske lande.
Der har i mange år hersket sproglig sjusk i brugen af ordet ”smitte-farlig” i forbindelse med den reelle betydning af ordene ”farlig” og ”smitsom i forhold til infektioner.
Man har ukritisk brugt betegnelsen ”smitte-farlig” også om infektioner, der reelt har og havde en lav dødelighed, i lande med normal eller god ernæringsstatus. Smitsomme tilstande som f.eks. febergivende småbørnsinfektioner (røde hunde, mæslinger, skoldkopper osv.) burde i øvrigt kaldes ”smitte-effektive”, fremfor ”smitte-farlige”.
Da formålet med disse, f.eks. børnesygdomme, netop var, at så mange som muligt i en befolkningspopulation blev immuniseret ved at få smitten. Dvs. naturlig immunisering eller på engelsk ”passive acquired immunity”.
Immunisering via vaccine er i stedet et forsøg på ”kunstig immunisering”, men en lang række forudsætninger skal være tilstede for, at en sådan virker efter hensigten, og her taler vi ikke om bivirkninger, som er et kapitel for sig, men som naturligvis skal beskrives i fuld åbenhed som enhver varedeklaration på et ethvert andet produkt ud fra et princip om forbrugerbeskyttelse og i dette tilfælde endnu væsentligere, patientsikkerhed. ”Patient” er endda her ofte et misvisende ord, medmindre man ønsker at ”patientgøre” hele befolkningen, da det i væsentlig, hvis ikke overvejende grad, er RASKE mennesker, man medicinerer. Dette bør stille ENDNU større krav til vaccinesikkerhed- og erstatning ved skader og fordrer en kritisk tilgang til om intervention overhovedet er nødvendig.
Som historisk eksempel – mæslinger er en modningsproces i det tilpasningsdygtige (adaptive) immunforsvar, snarere end en farlig sygdom. Komplicerede og dødelige mæslingeforløb skyldes ernærings- og vitaminmangler, især mangel på A-vitamin. WHO skriver, at højdosis A-vitaminbehandling halverer dødeligheden ved mæslinger i U-lande.
Før 1987 med mæslingevaccinens indførelse som TILBUD, fik 98% af alle danskere mæslinger (Kilde: DR/SST) og ”kun 85” døde fra 1960-1987, ud af knap 2.000.000 smittede. Ifølge Sundhedsstyrelsen blev kun ca. halvdelen af disse registreret, da man ikke dengang anså mæslinger som en egentlig sygdom. Ved mæslinger er beskyttelsen ved naturlig immunisering, altså mæslingeinfektion, livslang, mens effekten ved kunstig immunisering, dvs. vaccination, aftager over tid.
4,2 mio af alle nulevende danskere, født før 1987, har således haft mæslinger. Statens Serum Institut (SSI) havde i mange år oplyst befolkning og myndigheder, at 1:2500 ville dø ved en mæslinge-epidemi. men det korrekte historiske tal var 1.25.000, altså 10 gange lavere dødelighed, end SSI oplyste på deres hjemmeside. SSI blev derfor nødsaget til at ændre dette forkerte tal, efter at Politiken på baggrund af et tip, gravede i sagen og fandt ud af, at den reelle fare ved mæslinger var langt lavere, end man i årevis havde postuleret fra SSI i trykte og levende medier.
Hvad angår nedjustering af den overdrevent pessimistiske datamodel i forbindelse med Covid-19 var det mest markante eksempel herpå, da London Imperial College ved epidemiolog, Neil Ferguson, som de fleste mainstream medier refererede til og folk troede på, ændrede forudsætninger i markant positiv retning. Efter at alle samfund var gået i lockdown på WHO´s aggressive opfordring. Fra at forvente 500.000 dødsfald i England og UK reduceres det forventede antal fra dag til dag til maksimum 20.000 døde.
Vedr. Covid-19 viser Sundhedsstyrelsen svar til Sundhedsministeriet, at sidstnævnte må have forsøgt at få Covid-19 ind i den højeste fareklasse i Epidemiloven. Altså få den til at fremstå mere farlig, end den er.
Hvorfor? Hvor er Sundhedsministeriets faglige belæg for det?
D. 11. marts: Sundhedsstyrelsens jurist, Steen Hartvig Hansen, gentager vurderingen på vegne af Søren Brostrøm i en mail direkte til Mette Touborg Heydenreich i Sundhedsministeriet: "SST har ikke haft mulighed for at foretage en grundig sundhedsfaglig vurdering af det foreslåede inden for angivne tidsfrist." "Men vi finder umiddelbart, at det aktuelle COVID-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven..."
Altså: Covid-19 kan ikke begrunde forsamlingsforbud og øvrige begrænsninger i den danske befolknings frihed!
D. 11. marts: Enhedschef for sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed (SFPS), Helle borg Larsen, skriver til Sundhedsministeriets Mette Touborg Heydenreich:
”Jeg har fra sundhedsfaglig side her forstået, at der pt. er overvejelser om at træffe beslutning om at Covid-19 ikke længere skal være en Liste B sygdom (men nedskaleres).”
Og videre:
”Det forekommer i øvrigt umiddelbart underligt, at ministeren efter den nuværende lovs §2, stk. 2, kan ”opstille nye lister”, da foranstaltningerne i loven så vidt ses ikke vil kunne anvendes over for andre sygdomme, end dem der er optaget på liste A og B” (citat slut).
ALTSÅ: STFP undrer sig over vidtgående lovændringer pga. en sygdom, man end ikke anser bør tilhøre liste B i Epidemiloven?
D. 12. marts: Sundhedsministeriet og sundhedsminister Magnus Heunicke samt tilsyneladende også Statsministeren vælger at se bort fra denne sundhedsfaglige vurdering, dvs. se bort fra den sundhedsmyndighed, som danske regeringer igennem årtier har baseret sundhedslovgivningen på, og stik imod anbefalingen fra SST fremlægges alligevel lovforslaget, der kraftigt indskrænker borgeres rettigheder og giver sundhedsministeren unødigt vidtrækkende beføjelser.
Han skriver:
”Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli”
D. 25. marts: Korrespondance viser, at Styrelsen for Patientsikkerhed er i vildrede i forhold til det materiale, Sundhedsministeriet udsender:
Henrik Kristensen Sektionsleder, juridisk chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed skriver til Sundhedsministeriet:
”Styrelsen er usikker på, om påbudsadgangen kun er begrænset til steder, hvor der opholder sig borgere, som modtager sundhedsfaglig behandling, eller om adgangen påtænkes at være bredere….”?
”Det fremgår dog ikke af lovforslaget, om det er påtænkt at overlade påbudskompetencen til STPS - burde det ikke indskrives, hvad planen her var? Dvs. hvilken myndighed der skal varetager dette i praksis”.
Endvidere: ”Det betyder, at ministeren vil kunne fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang for ikke blot plejehjem og sygehuse, men også offentlige og private anbringelsessteder og botilbud på det sociale område, uanset om der foregår sundhedsfaglig behandling eller ej på stedet? Et forbud eller en restriktion vil kunne rettes mod det konkrete anbringelsessted eller botilbud m.v. eller mod anbringelsesstedet eller bostedet generelt”.
Og videre:
”Vi forstår ikke denne sætning, er der tale om slåfejl? - menes der ikke i stedet, at der kan udstedes forbud helt generelt til anbringelsessteder og bosteder”? (dette dokument mangler underskrifter i sagsakterne – tjek selv).
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L158/bilag/2/2169209.pdf
Faktuelt overblik over de to vedtagne hastelove som sætter demokratiet ud af kraft:
L 157 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven vedr. skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19). Fremsat d. 26. marts og vedtaget d. 2. april 2020. Forslaget blev vedtaget. For stemte 75 (S, V, DF, SF, KF, NB og LA), imod stemte 19 (RV, EL og UFG), hverken for eller imod stemte 0.
L 158 Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og forskellige andre love blev fremsat d. 26. marts og vedtaget d. 30. marts. For stemte 96 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Formel korrekt, men reel tilbageholdelse af nødvendig information?
Sundhedsministeriet sendte SST´s oplysninger til folketingets medlemmer kun 1,5 time før hasteloven skulle stemmes om i Folketinget. Folketingets medlemmer har således ikke haft den fornødne tid til at kunne stemme kvalificeret, på et oplyst grundlag.
Ville et velinformeret Folketing have stemt en rigid lov igennem med massive indskrænkninger i menneskerettigheder- og demokrati, hvis det havde kendt til de sundhedsfaglige fakta, herunder Sundhedsstyrelsens mail om coronas relative ufarlighed? Døm selv…
Ovenstående forløb synes, udefra set, yderst kritisabelt, og ligger vel så tæt på bevidst tilbageholdelse af væsentlige oplysninger i en politisk beslutningsproces, som man overhovedet kan komme? Bør det få jurister til at granske sagen og overveje en rigsretssag mod Mette Frederiksen og Magnus Heunicke?
SST´s vurdering bliver ikke nævnt eller refereret under folketingsbehandlingen eller i de to betænkninger, som blev udarbejdet, inden Folketinget vedtog loven. Ej heller i det lukkede samråd ordførerne holdt sent torsdag.
Sundhedsjurist Kent Kristensen fra SDU rejser på baggrund af Søren Brostrøms mail spørgsmålet om hvorvidt kravet til proportionalitet er opfyldt. En intervention skal stå i passende forhold til en lovovertrædelse eller trussel mod samfundet. Man giver ikke en seriemorder 4 dages betinget fængsel eller en culpøs, dvs. uagtsom, trafikforseelse 40 års isolationsfængsel?
Dette slår Kent Kristensen fast med syvtommersøm: “For lovsforslaget er indgribende og udvider adgangen til administrativt at fastsætte regler for indgreb i grundlovssikrede rettigheder. Der gælder her et krav om proportionalitet, hvor indgrebet skal stå i et fornuftigt forhold til formålet?” Det er det, som Sundhedsstyrelsen peger på i styrelsens svar til ministeren”, siger han. Og ydermere i styrelsens direkte mail til statsministeren d. 11. marts.
Hvad er grunden til, at statsministeren ser bort fra Sundhedsstyrelsens faglige vurdering i så fundamentalt et spørgsmål? Hvordan kan og skal både statsministeren og sundhedsministeren stilles til ansvar for deres mangel på respekt for fagkundskaben og dermed den danske befolkning?
Vi står altså i en situation med en regering, som fremlagde lovforslag om, at politiet kunne trænge ind i private boliger uden dommerkendelse, blot naboen havde hørt dig hoste, hvilket heldigvis blev forpurret af Enhedslisten, sandsynligvis fordi Pernille Skipper er jurist?
En regering, som indfører alt for vidtgående lovændringer og instruktioner. Hastelove, som Folketingets medlemmer ikke fik mulighed for at sætte sig tilstrækkeligt ind i før vedtagelsen. Dette må grænse til magtmisbrug?
En regering, der ændrer Epidemiloven, så folk kan tvangsvaccineres, selv imod ufarlige, naturligt forekommende infektioner, som influenza. Hvorfor?
Vi opfordrer fagfolk såvel som befolkning til efter bedste evne at forfølge dette og lægge pres på de primært ansvarlige politiske beslutningstagere, da elementære frihedsrettigheder er truet og dermed hele demokratiet, som vi indtil nu har taget for givet. pga. en virus på influenzaniveau.
Dette er et debatindlæg indsendt af to af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribenternes holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
