I disse dage er befolkningen i Danmark såvel som resten af verdens lande pacificeret. Ansvaret for bekæmpelsen af coronavirusset er overladt til staten, til myndighederne, der i hvert fald herhjemme nærer uhørt stor opbakning til selv ekstremt vidtgående tiltag. Borgernes rolle i coronakrisen er reduceret til at være adlydende fodsoldater, der blot skal følge statens ordrer.
Ytrer man et kritisk pip eller forbryder man sig imod de statslige påbud, bliver man udskammet, irettesat og straffet. Ikke kun af staten selv, men også af ens medborgere.
Coronavirusset har ikke blot fået os alle til at gemme os væk bag låste døre. Vi har også lukket øjnene for den udvikling, der foregår lige uden for hjemmets sikre vægge.
Uden for de behagelige coronahi, hvor vi hver især befinder os, er totalitarismen ved at indfinde sig. Og her menes ikke totalitarisme i en eller anden absurd og overdrevet forstand.
I mødet med coronavirusset og de farer, som denne pandemi har bragt med sig fra Kina og nu til så godt som alle andre lande i verden, er politikerne reelt blevet totalitære. De ser ikke længere nogle grænser for deres magtudøvelse. Ingen lov synes for vidtgående i coronakampen og blandt borgerne synes parolen “staten ved bedst” at herske.
En pandemi som coronapandemien kommer belejligt for politikere, der leder efter en undskyldning for at udvide deres magt.
Case in point: Viktor Orban i Ungarn. Han har udnyttet coronakrisen til fulde, og er i gang med at snige et egentligt diktatur ind ad bagvejen ved at forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid. Her vanker der årelange fængselsstraffe, hvis man modarbejder Orbans coronastrategier, mens de demokratiske processer sættes ud af kraft.
Herhjemme står det - trods alt - ikke så galt til. Og dog er der stadig grund til bekymring. Vi skal ikke være blinde for, at totalitarismen også er ved at indfinde sig i Danmark.
Én ting er den konkrete lovgivning, med hvilken staten har lukket stort set alle aspekter af dagligdagen ned og frataget os de mest basale frihedsrettigheder.
Staten har lukket butikker og virksomheder, sendt borgerne ind bag lukkede døre, taget livet af forsamlingsfriheden og givet sig selv ret til at tvangsindlægge, tvangsvaccinere og tvangsisolere dig og dine nærmeste samt ekspropriere din private ejendom.
Nyeste tiltag i rækken er at se på, hvordan danskernes mobiltelefoner kan masseovervåges for bedre at kontrollere, at de statslige ordrer bliver fulgt til punkt og prikke. Lad os håbe, at dette trods alt ikke bliver gennemført.
Noget helt andet er den totale udvanding af privatsfæren, der er sket i løbet af coronakrisen. Staten - og alle andre - finder det nu fuldstændigt acceptabelt at blande sig i, hvem vi lukker ind i lejligheden, går ture med, kysser og krammer.
Med andre ord: statens magt kender efterhånden ingen grænser. Vi spørger ikke længere, hvorfor staten skal blande sig i et eller andet, men snarere: hvorfor skal den ikke?
Kampen mod coronavirusset er vigtig. Men hvor meget er vi villige til at opgive undervejs? Det behøver ikke være sådan, at målet helliger midlet.
Hvis vi ofrer det demokratiske fundament og vores privatliv og frihedsrettigheder allerede nu, hvor slemt bliver det så ikke, den dag en værre pandemi, en krig eller en helt tredje katastrofe skyller over os?
Mange mener, at vi netop i kriser som denne skal stå sammen og bakke op om den kurs, statsleder Mette Frederiksen og andre autoriteter udstikker. I virkeligheden er det netop i sådanne kriser, at vi for alvor skal være kritiske.
At være kritisk over for statsmagten i krisetider er ikke udtryk for manglende solidaritet eller samfundssind. Det er derimod blot et bevis på, at man selv i uvante og pressede situationer formår at opretholde en sund, demokratisk tilgang til tingene. Og det er netop det, der skal til, hvis der også på den anden side af coronakrisen skal være en smule demokrati, privatliv og frihed tilbage.
Dette er en leder skrevet af 180Graders chefredaktør. 180Grader er en borgerlig-liberal netavis, og det kommer til udtryk i lederne. Vi skelner skarpt mellem vores frie, uafhængige journalistik og vores opinionsstof, herunder ledere.
Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage til debatten på 180Grader her.
