"Send flere penge." Sådan lød kravet i sitcom-serien "Fint skal det
være" fra 1995, når Sheridan ringede hjem til sine forældre. Og sådan
har kravet også lydt fra kommuner og oppositionen, når endnu en sag om
det offentliges mangelfulde service blev afsløret. Så sent som for tre
uger siden bekendtgjorde Socialdemokraterne deres intentioner om at
brandbeskatte private sundhedsforsikringer, så de kunne få flere penge
at hælde i de offentlige sygehuse.
Vi andre har haft vores formodning om, hvad problemet var: Den offentlige sektor mangler ikke penge, men evnen til at holde hus med de penge, den har. For knap et år siden gennemførte regeringen en omstridt kommunalreform, der netop skulle forbedre effektiviteten i kommunerne. Nu foreligger der en opgørelse fra Danske Regioner, der viser, at effektiviteten ganske rigtigt er steget; fra 2006 til 2007 er aktiviteten steget med 5,5 pct. og det helt uden, at der er blevet tilført ekstra penge.
En af steder, hvor borgerne virkelig har fået gavn af reformen, er på Bispebjerg Hospital, hvor det korttidskirurgiske afsnit - der primært tager sig af brok- og galdestenspatienter - har øget antallet af operationer med ikke mindre end 24 pct. "Vi har klart lært af de private sygehuse og af erhvervslivet," siger overlægen på afdelingen, hvor man bl.a. har indført vandtætte skotter mellem de planlagte og de akutte aktiviteter, så borgernes operationer ikke bliver aflyst, hver gang et nødstilfælde opstår hos en anden patient.
Mon ikke der er flere områder inden for det offentlige, hvor man kunne give bedre service for den samme pris? Hvorfor er det f.eks. blevet en fast tradition i danske børnehaver, at børnene skal lade deres eget legetøj blive derhjemme, og kun må lege med det, børnehaven har indkøbt? De fleste danske børneværelser er stoppet til randen med legetøj, så hvorfor lade børnehaven stå for denne udgift? Pædagogerne nyder utvivlsomt, at der findes ét sted i det danske samfund, hvor princippet om fælleseje er ført ud i livet, men mon ikke børnehaverne ville have godt af en lektion anvendt kapitalisme?
Lad nu det private stå for de såkaldte velfærdsydelser. Vi har set, hvor godt det går, når de offentlige hospitaler lærer af det private. Så hvorfor ikke gøre dem private?
Vi andre har haft vores formodning om, hvad problemet var: Den offentlige sektor mangler ikke penge, men evnen til at holde hus med de penge, den har. For knap et år siden gennemførte regeringen en omstridt kommunalreform, der netop skulle forbedre effektiviteten i kommunerne. Nu foreligger der en opgørelse fra Danske Regioner, der viser, at effektiviteten ganske rigtigt er steget; fra 2006 til 2007 er aktiviteten steget med 5,5 pct. og det helt uden, at der er blevet tilført ekstra penge.
En af steder, hvor borgerne virkelig har fået gavn af reformen, er på Bispebjerg Hospital, hvor det korttidskirurgiske afsnit - der primært tager sig af brok- og galdestenspatienter - har øget antallet af operationer med ikke mindre end 24 pct. "Vi har klart lært af de private sygehuse og af erhvervslivet," siger overlægen på afdelingen, hvor man bl.a. har indført vandtætte skotter mellem de planlagte og de akutte aktiviteter, så borgernes operationer ikke bliver aflyst, hver gang et nødstilfælde opstår hos en anden patient.
Mon ikke der er flere områder inden for det offentlige, hvor man kunne give bedre service for den samme pris? Hvorfor er det f.eks. blevet en fast tradition i danske børnehaver, at børnene skal lade deres eget legetøj blive derhjemme, og kun må lege med det, børnehaven har indkøbt? De fleste danske børneværelser er stoppet til randen med legetøj, så hvorfor lade børnehaven stå for denne udgift? Pædagogerne nyder utvivlsomt, at der findes ét sted i det danske samfund, hvor princippet om fælleseje er ført ud i livet, men mon ikke børnehaverne ville have godt af en lektion anvendt kapitalisme?
Lad nu det private stå for de såkaldte velfærdsydelser. Vi har set, hvor godt det går, når de offentlige hospitaler lærer af det private. Så hvorfor ikke gøre dem private?
