Der har vaeret en del artikler paa det seneste om at Danmark skal aabne oejnene (se blandt anden den glimrende artikel af Kim Fournais her http://www.180grader.dk/Politik/danskerne-maa-aabne-oejnene), at vi skal mindske vores afhaengighed af velfaerd etc. (inklusiv min egen artikel her http://www.180grader.dk/Oekonomi/hvor-er-oekonomien-paa-vej-hen), og om hvor haard konkurrencen er fra omverdenen og isaer de haardt arbejdende asiatere. Jeg synes derfor det var paa sin plads at fortaelle en lille historie fra "de varme lande", naermere betegnet Hong Kong, hvor jeg bor og arbejder. Hong Kong er paa mange maader et (pragt) symbol paa den asiatiske vaekst, og kan derfor illustrere en del pointer om den asiatiske arbejdsmoral og hvorfor det er en reel trussel for den vestlige velstand og ikke bare et skraemmebillede.
Jeg flyttede hertil i 2009, paa en Soendag. Min foerste lejlighed var betalt af firmaet i en maaneds tid. Vi havde en doermand der hed Paul. Den foerste uge paa arbejde arbejdede jeg fra 7 til 23 eller senere hver dag - det var vel hvad man kunne forvente naar man lige var flyttet til et nyt sted i et nyt team. Da jeg kom hjem fredag sagde Paul: "tough week sir?" hvortil jeg nikkede. Men saa slog det mig - hver eneste dag naar jeg tog afsted paa arbejde stod Paul der og sagde goddag/farvel. Da jeg ogsaa moedte Paul Loerdag og Soendag spurgte jeg hvor meget han arbejdede: "usually 6 days a week, sometimes 7, 12-15 hours per day. Sometimes more if I can make more money for my family". Han havde haft det job i 10 aar. Saa var stilen ligesom lagt. Nuvel, at aabne/lukke en doer og hjaelpe med at praje taxier er ikke helt ligesaa stressende som at vaere en hel dag paa et trading gulv, men alligevel.
Danmark er ifoelge IMF tal 75% rigere end Hong Kong hvis man kigger paa nominel BNP pr capita. Kigger man derimod for PPP (koebekrafts justeret) BNP pr capita er Hong Kong pludselig 25% foran. Disse tal daekker derudover ogsaa for en - for venstreorienterede meget skraemmende - skaev fordeling af ressourcerne. Over halvdelen af dem der bor her har meget lavtloennede jobs - der er mange maids, kassedamer, portiers, etc, som alle kun faar ~4000 HK$ (~3000 DKK) hjem hver maaned plus bolig som stilles til raadighed af arbejdsgiveren, enten via et (tit ret usselt) vaerelse hos arbejdsgiveren eller ogsaa en noget paenere separat lejlighed i et af de billigere kvarterer. Den resterende befolkning er enten ansat i finanssektoren og andre relaterede servicebrancer eller beskaeftiger sig med eksport fra Kina (Hong Kong er eksporthub for Pearl River Delta som er en af de mest producerende regioner i Kina/Verden). Det betyder at for hoej indtaegtsindivider er (PPP) BNP nok naermere betegnet 100% hoejere end Danmark (dette tal er rent gaetvaerk, men tror ikke det er forkert). Naar man spoerger lavindtaegtsfolk om hvorvidt de mener tingenes tilstand er "uretfaerdige", som man jo nok ville hoere fra Haral Boersting&Co, er svaret nej. Den generelle holdning er at success kommer via haardt arbejde, og at enhver er sin egen lykkes smed. Jeg vil gerne igen citere et interview med Hong Kongs "Chief Executive" som jeg overhoerte (diskuteret her http://www.180grader.dk/Politik/the-fair-politician):
"Mr Chief Executive, a lot of people are angry about the big divide between rich and poor that has been widened since the financial crisis. They are also angry that home affordability is low. They claim it is not fair that they have to scrape through life living in small apartments while rich people can enjoy life in their big houses on the beach. They claim that politicians have not done enough to keep down property prices and support those who earn little. Who should we blame for this injustice, politicians like yourself, the rich or the business sector, headed by the major banks?"
Her tog interviewet imidlertid en drejning som jeg finder 100% usandsynlig i Danmark:
"We should not try to blame anyone, neither politicians nor the business sector or anyone else. Our society has grown with tremendous speed throughout the last 30 years. During that development, some people might have been left on the side and might not have caught on to that development as fast as others might have had. But there is a difference between being rich and being unjust.
If you are saying we are not providing affordable housing, it is not true - all citizens can attain government subsidized housing if their income does not allow them to afford a home. The location might not be the most central, but remember that the people that live in the best locations have saved up their money throughout a hardworking life and are now reaping the rewards. I would say that it would be unjust to take this away from them after a long and stressfull career.
If you are saying that we don't provide free health care, it is not true. We are offering free health care at our public hospitals to all who need it. You might not be assigned a personal nurse, but the quality is indisputable which you can see through international rankings or through our very high life expectancy.
If you are saying that we don't provide quality education for everyone, it is also not true. As shown by international comparisons (her gaetter jeg paa han mener PISA), our educational system is ranked amongst the very best, and everyone can attend any of our schools either by attending a free school or acquiring one of the many available private scholarships.
We also have a well functioning, cheap public transportation sector.
All in all, we support those in need, those who cannot provide adequately for themselves, whilst we at the same time will not stand in the way of those who work hard, those who have made Hong Kong into the place it is today"
Interviewet viser for mig kernen af holdningen her. Vi skal hjaelpe vores svage, men samtidig skal vi soerge for at de staerke har incitament til at arbejde haardt for at opretholde vores livsstil. Der gives gratis huse/sygehus til alle, men ingen har ondt bagi over at de ikke bor paa de bedste addresser hvis ikke de selv betaler. Alle kan sende deres boern i skole - og skolerne er de danske langt overlegne.
Jeg var til et informationsmoede hos en skole, blot for at se hvad det drejede sig om. Det foerste spm der blev stillet til salen var hvor gammelt deres barn var. Folk rakte haenderne op hvis deres barn var X aar eller mindre. Efterhaanden som tallet naermede sig nul var der stadig en del haender tilbage. Da tallet ramte nul var der 4 familer tilbage. Nogle af disse familier havde endnu ikke faaet et barn, men ville gerne starte i god tid. Nogle familier var endnu ikke gravide men ville gerne forberede sig i god tid. Fokus paa haardt arbejde gaelder helt fra barnsben, og niveauet der opnaas i folkeskole/gymnasie er flere aar mere advanceret end det tilsvarende i danske folkeskoler/gymnasier. Der er nogle gange fra vesten kritik af at der ikke er fokus nok paa kreativitet i asien, hvilket ikke er helt uden merit, men holdning her er at man kun gennem haardt arbejde kan opnaa store ting - en holdning som foelger med dem hele livet.
Mange danskere tager ting for givet. Vi tror at tingene kan fortsaette som de altid har, dvs at vi slapper af og har hoejtloennede jobs, mens asiatere og andet skidtfolk kan tage alle de usle haarde jobs. Den gennemsnitlige universitetsuddannede (som vi ifoelge Christiansborg skal leve af) er faerdig med speciaelet omkring 27 aar efter sin foedsel, og 27 aar derefter er de tilbage paa stoetten (efter mange aar som understoettelsesmodtagere oven i). Naar de saa er paa arbejdsmarkedet arbejder de under 35 timer om ugen, holder en del ferie, har flextid, omsorgsdage osv. Jeg haaber at de seneste krisetegn viser folk at det ikke er tilfaeldet, at vi ikke kan blive ved. Den vestlige model er under pres. I det lange loeb kan man ikke blot laene sig tilbage og nyde og lade andre klare arbejdet. Det har mange stater gjort i tidens loeb (deriblandt Kina, som <1600 var europa overlegent men derefter gik i forfald), og resultatet var aldrig koent. Selv hvis man ville erklaere sig tilfreds med hvad man har - hvilket paa sin vis er ok men velnok strider imod den menneskelige trang til udvikling som har baaret os fra stenalderen til i dag - kan man ikke forvente at faa lov til at beholde det vi har. Taenk over det - Danmark er rigt fordi folk koeber vores IT programmer, vores skibskapacitet, etc, men hvis andre lande begynder at producere bedre IT programmer kan vi ikke blive ved med at saelge vores programmer og vi kan ikke engang beholde det vi nu har selvom vi var tilfredse.
Gaeldskriser i de fleste lande, kombineret med ekstremt lav vaekst, goer denne sammenligning endnu mere relevant. Der er mange der snakker om mere/mindre restriktiv monetaer politik og kortsigtet stimulans/tilbageholdenhed, men det er paa alle maader irrelevant. I det lange loeb er det vigtigere at vi faar folk tilbage i beskaeftigelse. At vi faar givet folk incitament til at arbejde. Hvis vi i Danmark havde samme arbejdsmoral som i Hong Kong, samme fokus paa at goere hvad man kan, ville vi staa ekstremt godt. Men som tingene ser ud nu kan vi ikke forvente at kunne opretholde vores livsstil. Noget dramatisk skal ske, smaa aendringer er ikke nok. Jeg haaber at min beretning ovenfor kan hjaelpe blot en enkelt eller to til at indse at det ikke blot er politikernes skyld, ikke blot skyldes en for lav/hoej rente, men at problemet er langt mere grundlaeggende. Kun paa den maade kan vi opretholde vores gode livsstil, kun paa den maade kan vi opnaa oekonomisk og personlig frihed. Arbeit macht frei.
