Nedenstaaende er min personlige holdning om den aktuelle oekonomiske situation, skrevet for at samle mine tanker. Det er nok ret messy, men kan ske det indeholder en interessant tanke eller to.
Opsparing og Fiskal Politik
Der er meget fokus paa det offentlige (over)forbrug i baade Europa og USA. Et andet problem der er mindst lige saa stort er det private forbrug. Mange snakker for tiden om at forbruget er for lavt, hvilket holder oekonomien nede. Dette er helt klart sandt, men man er noedt til at kigge paa om det er realistisk at holde forbruget oppe.
Det traditionelle argument har vaeret at man i krisetider skal stimulere oekonomien og saa spare op i de gode tider. Problemet er bare at den opbyggede gaeld er for stor og opsparingsraterne er for lave. Kigger man paa den gennemsnitlige opsparing i baade den private og offentlige sektor i USA er begge faldet mere eller mindre kontinuerligt siden 1970 (kilde: US Dep of Commerce, Bureau of Econ Anal.). Den totale opsparing ligger lige pt ~7% under det gennemsnitlige niveau siden 1970, og ligger ~15% under opsparingsraten i 1970. Tallene er sammenlignelige med store dele af Europa og Japan.
En lav opsparing kan ske som foelge af en uheldig demografi (for mange gamle ift unge), en daarligt fungerende oekonomi/for stor laantagning. Hvis vi glemmer oekonomiens sammensaetning et oejeblik springer det hurtigt i oejnene at demografien har vaeret fordelagtig i denne periode (se fx velfaerdskommisionens 2005 rapport). Det burde derfor vaere klart at en faldende opsparingsrate udelukkende stammer fra en oekonomi der simpelthen ikke er sammensat korrekt.
At optage stor gaeld har i lange perioder vaeret nemt for baade private og regeringer siden 1970, indtil krisen startede. Mange som optog stor gaeld er folk der aldrig nogensinde ville kunne servicere denne, og det er nemt at opstille modeller hvori man kan se at det ikke er irrationelt for dem at tage denne gaeld da de i perioder kan opnaa forbrug der ligger langt over hvad de ellers kunne (se bare alle de laan optaget i ikke-eksisterende frivaerdier foer krisen). Problemet er bare at festen maa slutte paa et tidspunkt. Den private opsparing steg dramatisk da krisen start, da det blev indset at stor gaeldstagning ikke ville vaere muligt fremover. Niveauet er dog stadig under 1970- gennemsnit. Den offentlige sektor har svaret paa dette ved at lade forbruget stige (opsparingsraten er faldet til laveste niveau siden 1970), hvilket verden har svaret paa ved at sende mange lande paa falittens rand og ved at saa tvivl om den amerikanske holdbarhed.
At faa folk til at forbruge mere vil derfor vaere ekstremt svaert, og kombinationer af fiskal og monetaer politik vil ikke faa det til at ske - der skal et langt, sejt traek til, hvor folk opgiver de luksurioese livsstile de havde foer krisen. Gaelden skal afvikles, og det kan kun ske ved hjaelp af stigende opsparing over en lang periode (hint: har man levet over evne i 40 aar, maa man ogsaa leve under evne i 40 aar)
Monetaer Politik
Skylden for krisen skydes tit paa centralbanker verden over. Jeg er dog af en anden holdning. Jeg tror meget paa at centralbanker i det lange loeb ikke har stor indvirkning paa realoekonomien (men inflationen er en anden sag). Faldende opsparing kan vaere en funktion af lave renter, saa centralbankernes alt for lempelige politik har givetvis en del af skylden, men som det er kendt har lave renter baade en indkomst- og formueeffekt, og i sig selv er det ikke klart at lave renter --> lav opsparing. Det er ogsaa et kendt fact at realrenten (som i virkeligheden nok mest afgoer gaeldstagning) for manges vedkommende var lavere i 1970erne.
Det er desvaerre IMO for nemt at sige at fastkurspolitik vs float, lave eller hoeje renter eller QE1/2/3 vil kunne klare tingene og at vi saa kan leve videre som vi plejede - der skal en holdningsaendring til
Produktivitet og Livsstil
Noget af det vigtigste naar man skal vurdere en oekonomis langsigts holdbarhed er produktivitet. Det er svaert at maale produktivitetsaendringer, isaer paa kort sigt, og derfor ogsaa svaert at sige om denne er faldende. Det staar mig dog personligt klart efter at have boet i baade Europa, USA og Asien, at den vestlige livsstil indebaerer for meget afslapning og for lidt arbejde. Den vestlige verden er noedt til at indse at for at komme ud af krisen kan man ikke blot stimulere lidt hist og her, man er noedt til at arbejde sig ud af hullet.
For at haeve opsparingen er vi noedt til at arbejde mere. At faerdiggoere en universitetsuddannelse som 27+ aarig, og derefter kun arbejde til man er 55, er ikke laengere en mulighed. Efterhaanden som andelen af aeldre stiger vil opsparingen falde yderligere, og for at det ikke skal gaa endnu mere galt end det allerede er, er vi noedt til at tage konsekvensen. Det er ikke kun i Danmark at dette er tilfaeldet - men DK tjener stadig et formaal som et godt eksempel. Vi kan (desvaerre) ikke opretholde det serviceniveau vi hidtil har haft, og vi er noedt til at skaere velfaerdsydelser som efterloen, dagpenge, mm, og vi er noedt til at faa folk til at arbejde mere. Om dette sker med stok (via maerkelige forlig mellem ukendte parter) eller via gulerod (lavere skatter og mere incitament til arbejde) er egentlig ligegyldigt for oekonomien. Faktum er blot at tingene er noedt til at skifte. "This time is different".
Konklusion
Hvad var pointen med ovenstaaende? Vi befinder os i en situation som vi ikke kan trylle os ud af. Empires have come and gone, og der er intet der tilsiger at den vestlige verden "nok skal klare den" som vistnok er holdningen blandt de fleste politikere. Der er noedt til at ske dramatiske ting, og man er nok noedt til at indse at folk vil vaere noedt til at opleve et fald i levestandarden (hvis man korrigerer for trendvaekst) som ikke er set siden efterkrigs-England. Hvorfor har folk saa svaert ved at forstaa dette? markederne fatter det heller ikke. 2010 og 2011 har naesten vaeret identiske (til dem der ikke tror paa dette, proev at plot e.g. den 10aarige US rente for begge aar - udviklingen er 99% identisk) - folk kommer ud af starthullerne og tror at NU kommer vaeksten, for derefter at blive sat tilbage af en fiskal krise og daarlige noegletal senere paa aaret. Vi har brug for nogle modige politikere der toer indse dette.
