Jeg tænker meget på Danmark og vores lands hastigt forværrede situation i disse tider.
Desværre mener jeg at den vestliges verdens demokratiske systemer oplever den største økonomiske udfordring i vores levetid. Jeg har skrevet lidt om det ved flere lejligheder, senest i Børsen i dag.
Det er helt afgørende for Danmark, at der findes nogle politikere - realistisk set er det nok kun LA, der tør - der i denne valgkamp evner at forklare danskerne, hvorfor de skal begynde og lytte og forsøge at forstå at krisen er enorm og alvorlig. Det er en strukturel krise. Den er ikke ved at forsvinde, den udvikler sig derimod dag for dag.
Danskerne skal til at få øjnene op, og de skal til virkelig at forstå, at denne krise er meget alvorlig og at den udvikler sig meget hurtigt og uforudsigeligt lige nu. Vi gør p.t. intet for at løse de reelle problemer.
Få ting er dog meget sikre - nemlig at ingen kan længere blåøjet kan tro på at vi kan have et velfungerende samfund, uden at vi i Danmark får mindst to ting på plads:
1) Vi skal have den mest effektive offentlige sektor denne verden har set.
2) Vi skal sikre den bedst mulige platform for privat foretagsomhed.
Så simpelt er det, men i Danmark har vi lige nu præcis det modsatte og derfor har vi lavere vækst end stort set alle andre.
Hele den vestlige verden har samme type problemer, med nogle få undtagelser som eksempelvis Schweiz.
Singapore er et andet eksempel på en lille åben økonomi, hvis ledere har tænkt sig om og sikret sig en god platform for privat foretagsomhed.
Der er behov for at ansvarlige politikere forklarer vaelgerne roligt, nøgternt og smilende, at vi uanset hvad vi måtte mene og hvilken en politisk overbevisning vi har - ja så kommer en ny regering, uanset partifarve, til at skulle genoprette økonomien. Både højre- og venstreorienterede regeringer lærer i disse dage, at man ikke bare kan hæve skatterne og låne sig til velfærd. Det er slut nu.
Det er kun den private sektor, der kan sikre vores velstand og sikre forudsætningen for velfærdsydelser. Fremtidens velfærdsydelser kan kun tilgå det mindretal, der reelt har brug for dem.
Langt de fleste politikere vil underspille krisens alvorlighed, simpelthen fordi de bliver NØDT til at tro på vækst for at få deres overforbrugende skønmaleri til tilnærmelsesvis at hænge sammen. Måske forstår de heller ikke alvoren, og måske forstår de ikke, at problemet er strukturelt. Det kan IKKE løses med flere offentlige pakker, tværtimod.
Jeg håber inderligt, at LA kan være med til at vække krisebevidstheden hos danskerne. De finansielle markeder understreger massivt krisens alvorlighed i disse dage. Lad os i det mindste håbe, at den meget triste udvikling gør at folk efterhånden forstår alvoren.
Det må være åbenlyst for selv den største tåbe nu, at INGEN regeringer, virksomhedsledere eller privatpersoner kan fortsætte med at køre med tab og underskud. Der findes stort set ikke flere finansieringskilder og dem, der er, vil naturligvis have sig rigtig godt betalt. At skabe mere gæld, er således ikke en del af løsningen, men en del af problemet.
Snigende inflation, faldende og sandsynligvis negativ økonomisk vækst vil være alternativet til at få sikret yderne i stedet for nyderne. Politikerne har traditionelt fokuseret på at tilfredsstille nyderne, som derfor i dag udgør et massivt flertal i vælgerskaren. Det er et demokratisk problem, som nu må korrigeres.
Disse nydere får ikke fortalt sandheden, og derfor tror mange, at de kan fortsætte med at modtage velfærdsgoder, som der simpelthen ikke er råd til mere. Slutspillet er i gang nu, og der vil være mange, der får store forklaringsproblemer, når deres vælgerløfter ikke længere kan opretholdes.
Når de Radikale foreslår flere offentlige investeringer, så kommer det ikke til at løse problemer, men i stedet vil det igen skabe flere af de problemer, vi allerede har for mange af. Det er som at tisse i bukserne på en kold vinterdag, det sikrer ikke rigtig, at man holder varmen på sigt, tværtimod. Faktisk vil det blot igen være et initiativ, der vil virke modsat i relation til at få en effektiv offentlig sektor samt at få den bedst mulige platform for privat foretagsomhed.
Danmark og store dele af den vestlige verden har brug for strukturelle reformer.
Velfærdsstaten, som vi kendte den, er død!
Jo længere vi forsøger at holde den ”gamle velfærdsstat” kunstigt i live, jo større bliver smerten ved at skabe et langsigtet og holdbart samfund. Vi har ikke noget valg, det er kun et spørgsmål om tid. Globaliseringen kan ikke stoppes, vi må bare ind i kampen.
I fremtiden skal vi i Danmark levere en meget bedre service til borgerne, men KUN til dem, der ikke kan klare sig selv. Herudover bør alle have rimelig adgang til sundhed, uddannelse, retsvæsen etc.
Det betyder dog ikke, at det offentlige nødvendigvis selv skal levere alle de ønskede velfærdsgoder. Det vil private virksomheder ofte være bedre til, og balancen imellem offentlig og privat aktivitet skal ændres markant. Vi skal have mindst have 3 gange så mange ansatte i den private sektor som i den offentlige for at finde noget af den balance, vi har brug for.
Folk frygter altid forandringer og tror nærmest per definition, at alt bliver værre, hvis der skal ske ændringer. Tænk at der nok er en grund til, at sygdomsfraværet og stress niveauet er meget lavere i den private sektor end i den offentlige. Herudover er det jo velkendt, at produktiviteten i den private sektor er markant højere. I ordentlige og succesfulde virksomheder har man frihed til at planlægge arbejdets udførelse med fuldt fokus på pris, produkt og service. ”Kunderne” er i centrum, ellers taber man.
Hvem har set en smiley på kommunekontoret, i skolen eller på hospitalet? Hvorfor skal de offentlige ydelser ikke måles og udsættes for konkurrence?
Der er oceaner af opgaver, der kunne leveres bedre - måske endda af de helt samme mennesker, men i et privat regi. Lad os komme i gang.
Vi skal sænke skatterne og effektivisere den offentlige sektor. Vi skal udlicitere ved hjælp at et forretningsministerium, som kun måles på at gøre dette ordentligt. Vi kan ikke længere supportere det store antal af mennesker, som kun af bekvemmelighed modtager velfærdsgoder.
Hvor mange tænker over, at en almindelig LO familie med en flad skat på 40%, vil få ca. 45.000 kroner mere til sig selv om året, i takt med at vort BNP stiger?
Ville det skabe vækst og dynamik? Tænk på, hvor fantastiske rammer vi reelt kunne skabe for driftige mennesker og virksomheder, og i det hele taget det arbejdende folk.
Det er kun i den danske offentlige sektor, at skøre borgmestre kan få lov til at spekulere for milliarder af skatteydernes penge i Schweizerfranc baserede lån med store tab som resultat, og så bare slippe af sted med at sige: ”Det skal vi da nok lade være med at gøre mere”.
Alle andre steder var de blevet fyret på et splitsekund.
Hvad er egentlig årsagen til at finansiere sig i fremmed valuta, når alle ens indtægter og udgifter er i danske kroner. Der er kun et navn for den slags, og det er spekulation!
Spekulation er jo oftest (fejlagtigt) anvendt som et "fy ord", selv for frie personer, der gør den slags for egen midler og risiko. Men for de danske folkevalgte, så er det ”no problem - keep on going”, hvad søren, det er jo bare nogle milliarder...
Der må være nogen, der tager fat i den slags, og der må være nogen der virkelig forsøger at forklare danskerne hvorfor det er ved at gå galt, og hvad vi kan gøre ved det.
Jeg håber virkelig, at der i Danmark findes politikere, som er klar til at tage denne opgave alvorligt og som forstår, at vi er ved at ødelægge vores land. Jeg ved, at de tør i LA. Jeg håber I træder den hjem på den helt store mølle.
Jeg hjælper gerne, hvor jeg kan!
