Villy kan vælte Foghs EU-drømme

Slettet Bruger,

15/12/2007

Anders Fogh Rasmussen (V) skal ikke regne med ubetinget opbakning fra SF's formand, hvis statsministeren har tænkt sig at sende de danske euro-forbehold til folkeafstemning. Det beretter TV2 News.

"Vi vil gerne diskutere forbeholdene, for det er ikke samme forudsætninger som tidligere. Men vi vil ikke gå arm i arm med Fogh om at afskaffe de danske forbehold, faktisk vil vi advare Fogh om at komme ud i noget snavs," siger Villy Søvndahl til TV2 News.

"Et sikkert nederlag"
Søvndal fremhæver forbeholdet mod en fælles europæisk møntenhed, det såkaldte ØMU-forbehold, som han mener vil give statsministeren et "sikkert nederlag" ved en folkeafstemning.

"Hvis man bruger samme argumentation som i 2001 om, hvor galt det vil gå, hvis vi står udenfor, så vil danskerne slå sig på lårene af grin," siger SF's formand.

SF har flere betingelser for at støtte en folkeafstemning om forbeholdene, og det er derfor ikke sikkert, at de vil bidrage med de nødvendige mandater. Partiet kan dermed forpurre Foghs muligheder for at sikre sig en EU-toppost, der vil kræve, at Danmark inden da har opgivet sine forbehold.

[email protected]

Kilde: