"Vi skal sige til vælgerne, at dem, der vil give jer mest, ikke er de Konservative"

Slettet Bruger,

01/10/2007

De Konservative skal nu til at rette ryggen, bide tænderne sammen og Sige Det, Som Skal Siges. Fra nu af skal det være slut med den statsstøttede gaveregn, lyder det fra Connie Hedegaard.

"Vi skal være partiet, som tør sige nej til nye ønsker om gode gaver. Vi skal gå til valg på at tage noget fra nogen, som en manifestation af, at vi ikke bare kan blive ved med at fylde på og fylde på uden, at vi nogensinde tager noget væk," siger den konservative miljøminister til Berlingske Tidende.

De Konservative har ellers flere gange leveret villige stemmer til at øge det offentlige forbrug, senest i august, hvor regeringen afsatte 50 mia. kr. til en investeringsplan i offentlige bygninger. Hedegaard afviser da også, at de Konservative har tænkt sig at gå til valg på nedskæringer. Selv foretrækker hun at tale om at "omprioritere".

Grænser for omfordeling
"Vi kan ikke bare blive ved med at fylde på velfærdssamfundet. Det kan man gøre, når der er vækst i samfundet, men en eller anden dag risikerer vi, at så er der ikke lige så meget vækst at fordele."

Der bliver ikke tale om gratis mad i skolerne, slår Hedegaard fast. Men hvad den nye konservative offensiv ellers vil omfatte, vil hun ikke ud med.

"Jeg vil ikke stå og fortælle, hvad der står i vores værdigrundlag. Det er værdipolitik, hvor vi siger til vælgerne, at dem, der vil give jer mest, er ikke Det Konservative Folkeparti."

[email protected]

Kilde: