Venstreekstreme amok i vold i Rostock

Slettet Bruger,

03/06/2007

Sortklædte autonome spredte vold og ødelæggelse under demonstrationerne mod G8-topmødet i Rostock i lørdags. En gruppe på 2.000 venstreekstreme havde først søgt ly blandt de øvrige demnonstranter, der angiveligt er i Rostock for at protestere med fredelige midler, men de brød som så ofte før ud fra den store gruppe og angreb politiet med brosten og brændende molotovcocktails. En enkelt demonstrant angreb en betjent med en kniv. 433 betjente meldes såret, heraf mindst 30 alvorligt med åbne knoglebrud.

De voldelige globaliseringsmodstandere slog ifølge en polititalsmand "alt omkring dem sønder og sammen". De væltede biler, knuste butiksruder og ødelagde en TV-transmissionsvogn.

Anført af gammel DDR-kommunist
Lederen af demonstrationen var en 37-årig arbejdsløs kok ved navn Monty Schädel, der i DDR var medlem af kommunistpartiet og ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung er "imod alt undtagen protest".

Antallet af tilskadekomne autonome er endnu ukendt. Politiet mener, at knap 80 demonstranter blev anholdt lørdag aften, og en alliance af aktivister talte natten til søndag om mere end 120 anholdte.

Der er endnu ikke oplysninger fremme om, hvor mange danskere fra det yderligtgående ventreorienterede miljø omkring det tidligere såkaldte ungdomshus på Jagtvej 69, der har deltaget i optøjerne.

mkr

Opdateret 03/06/07 klokken 10.37 med nye tal for sårede betjente

Kilde: