Af Ole Birk Olesen
Han kunne have valgt en partifælle at bakke op om, men skatteminister Kristian Jensen vil tilsyneladende hellere have en konservativ kandidat i Europaparlamentet ved det næste parlamentsvalg. Således har Kristian Jensen meldt sin ind i Facebook-gruppen "Mette i EP '09!", der er et led i den konservative Mette Abildgaard Jacobsens valgkampagne."Jeg blev stolt og beæret over opbakningen fra Kristian Jensen. Jeg har allerede lagt mange timer i vejen til parlamentet, og derfor er det ekstra fedt, når en Venstre-minister lægger mærke til en, selvom man er konservativ," siger Mette Abildgaard Jacobsen og fortsætter: "Jeg har længe kæmpet for en lavere skat i Danmark gennem KU, og det er måske det, der lønner sig nu i form af denne opbakning fra skatteministeren."
Mette Abildgaards Facebook-gruppe har nu næsten 400 medlemmer, men Kristian Jensen er også med i mere perifære grupper. Således er han det ene af 58 medlemmer af gruppen "Nej tak til købsforbud af seksuelle ydelser".
I gruppen "Danske piger holder 100% !!!" er Kristian Jensen til gengæld kun en blandt 18.588 medlemmer.
ole@180grader.dk