Værtshuse: Vi ryger eller rejser

Slettet Bruger,

06/08/2007

Der er ikke mange værtshusejere, der deler politikernes drøm om et cigaretløst værtshusliv. Politiken har foretaget en rundringning til 10 værtshuse i Storkøbenhavn, og her falder svarene i to kategorier: Enten ignorerer vi rygeloven og lader gæsterne ryge videre, eller også regner de med at dreje nøglen om.

En af de restauratører, der har valgt at ignorere den velmenende rygelov, er Klør Dame Bodega i det københavnske nordvestkvarter.

"Vi ryger bare videre. Det skal de da ikke bestemme. Hvem skulle komme? Bevillingspolitiet har da ikke tid til at rende rundt på alle bodegaer, så staten kan ikke kontrollere det," siger restauratør Tage Christensen.

Civil ulydighed
Også andre bodegaer griber til civil ulydighed, og nogle steder overvejer man at lade rygerne hjælpe med at betale eventuelle bøder. Så vil det eksempelvis koste en tier at få udleveret et askebæger, og med de mange rygere kan værtshuset spare sammen til den dag, der måtte komme en kontrollant forbi.

Den første bøde for overtrædelse af loven koster 2.000 kr., anden 5.000 kr og tredje gang 10.000 kr. Restauratøren kan dog ikke miste bevillingen.

Der findes dog også lovlydige værtshuse, hvor man vil forbyde gæsterne at ryge. Her frygter man, at det inden længe bliver nødvendigt at dreje nøglen om for de røgfri lokaler. På Café Langebro, som har eksisteret siden 1917, indfører Flemming Larsen rygeforbud, også selvom det bliver værtshusets død. Stamgæsterne har nemlig meddelt, at de for fremtiden vil gå på bodegaer, der ikke er omfattet af den nye rygelov.

[email protected]

Kilde: