Udsteder fatwa mod sofavælgere

Slettet Bruger,

12/11/2007

Der er en vis uenighed i danske, muslimske kreds om hvorvidt, man bør deltage ved valget i morgen. Mens en lang række imamer ved et fællesmøde forleden opfordrede deres trofæller til at stemme, så opfordrer den islamistiske, yderligtgående bevægelse Hizb ut-Tahrir til en boycot. Men det kan gå muslimer grumme galt, hvis de følger den opfordring. Det siger den københavnske lokalpolitiker Hamid El Mousti til avisen.dk.

"Hizb ut-Tahrir forsøger at skræmme muslimerne, men der står ikke et ord i Koranen om, at man ikke må deltage i valg. Tværtimod mener jeg, at det er en pligt, at deltage aktivt i samfundet. Derfor udsteder jeg nu en fatwa om, at de danske muslimer, der ikke stemmer ved valget, havner de varmeste steder i helvede," siger El Mousti til avisen.dk.

Til gengæld mødes hans fatwa med hovedrysten hos den danske imam Abdul Wahidd Petersen.

"Det er det renr vrøvl og pjat, når Hamid El Mousti nu igen går ud og udsteder en fatwa. Det kan han slet ikke, når han ikke er mufti. Men når det er sagt, så mener jeg også at muslimer bør være en del af den demokratiske proces og stemme," siger Abdul Wahid Pedersen.

Mere lavpraktisk end fatwa' en foreslår Hamid El Mousti at indføre stemmepligt, så sofavælgere straffes med bøder, som det kendes fra for eksempel Belgien.

[email protected]

Kilde: