USA's Cuba-boykot virker ikke

Slettet Bruger,

20/12/2007

Ifølge en rapport som den amerikanske rigsrevision udgav onsdag bliver den amerikanske handelsembargo mod Cuba undermineret af manglende samarbejde fra andre nationer og af den amerikanske befolknings modvilje mod boykotten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske befolkning er ifølge rapporten delt i embargo-spørgsmålet, "særligt når det gælder de nye rejse rejse- og kontantoverførselsrestriktioner".

Embargoen mod Cuba blev indført under John F. Kennedy i 1962, men er blevet mere restriktiv med årene. I 2003 blev cubansk-amerikaneres mulighed for at rejse til deres tidligere hjemland yderlige mindsket, hvilket har ført til international kritik af den amerikanske regering. De rejsende skal nu ansøge om en særlig tilladelse og må kun rejse en gang hvert tredje år.

Rigsrevisionen påpeger i deres rapport desuden, at de mange anstrengelser, som myndighederne gør sig for at holde cubanske varer ude af landet, kan få negative konsekvenser for deres mulighed for at forhindre "terrorister, kriminelle og andre utilladelige udlændinge i at komme til landet".

Både republikanske og demokratiske politikere har flere gange forsøgt at få sat en stopper for embargoen, men alle hidtidige forsøg er strandet i Kongressen.

[email protected]

Kilde: