Tolkens koner har bukserne på

Den 26

Slettet Bruger,

11/05/2008

Den 26.maj, skal den irakiske tolk, der kom til landet med sine to koner efter indsatsen for de danske styrker i Irak, beslutte om han vil acceptere at lade sig skille fra den ene eller om familien må udvandre. En beslutning, der volder familien store kvaler, og derfor endnu ikke er truffet. Det siger tolken til politiken.dk.

"Det er en meget svær beslutning at tage for både mig selv og mine to koner. Begge nægter at lade sig skille fra mig. Jeg kan ikke tage beslutningen alene - det er op til hele familien. Så vi fortsætter diskussionen," siger tolken, der ønsker at være anonym til politiken.dk.

Selv om han undrer sig over, at Danmark har bragt ham til landet, velvidende at han var dobbelt gift, er han ikke vred på Danmark.

"Nej, det er jeg ikke. Danmark har hjulpet mig og reelt reddet mig ved hente mig hertil. Men vi bliver nødt til at seriøst at overveje, om vi kan udvandre til England, hvor bigami er lovligt for udlændinge, der kommer dertil med flere koner," siger han til politiken.dk.

Selv om han også har arbejdet for de britiske styrker i Irak, er det dog ikke sikkert, at han kan opnå asyl i England. Denne mulighed er netop nu ved at blive undersøgt.

[email protected]

Kilde: