Time Magazine idømt bøde på 572 millioner

Slettet Bruger,

11/09/2007

Time Magazine er blevet idømt en kæmpebøde for bagvaskelse på baggrund af en artikel fra 1999, hvor man påstod at Indonesiens tidligere præsident Suharto uretmæssigt havde samlet næsten 400 milliarder sammen under sine 32 år ved magten.

Ifølge BBC har en talsmand for Indonesiens højesteret udtalt, at et panel af dommere ved retten har truffet denne beslutning 30. august.

Dermed har højesteret omstødt tidligere afgørelser fra lavere retter, der frikendte magasinet.

"Artiklen har skadet omdømmet og æren hos den store general af Indonesiens væbnede styrker og tidligere præsident," sagde talsmanden.

Udover det lille greb i lommen er Time også blevet dømt til at trykke en undskyldning til Suharto.

Time Magazine har tidligere afvist problemer med dokumentation. Artiklen bygger på et omfattende arbejde, der blandt andet har involveret 11 af artiklens korrespondenter.

Time har endnu ikke kommenteret dommen.

[email protected]

Kilde: