Tidligere Shell-chef: Ingen har brug for benzinslugere

EU bør stramme reglerne og forbyde biler, der kører under 15 kilometer på literen

Slettet Bruger,

04/02/2008

EU bør stramme reglerne og forbyde biler, der kører under 15 kilometer på literen. Det mener Sir Mark Moody-Stuart og mange andre med ham. Men det, der gør Moody-Stuarts synspunkt lidt overraskende er, at han tidligere var bestyrelsesformand for benzingiganten Shell. Industrien vil hurtigt vænne sig til de strammere regler, mener Mark Moody-Stuart ifølge BBC News.

"Ingen har brug for en bil, der kører 4-6 kilometer på literen. Vi har brug for meget stramme restriktioner, der siger at du ikke kører eller bygge noget under en vis standard," siger Mark Moody-Stuart til BBC News.

Den tidligere benzin-bestyrelsesformands udtalelser vinder ikke genklang hos foreningen af britiske motorproducenter og forhandlere. Deres talsmand Nigel Wonnacott udtaler, at bilister med særligt benzinforbrugende biler i forvejen betaler gennem vejskatter og benzinafgifter. Men den køber af Sir Moody-Stuart ikke.

"Det er en social ting. Vi skal ikke sige til de rige, at de kan slippe for at gøre, hvad der er krævet af samfundet," udtaler han.

[email protected]

Kilde: