Selvom den danske befolkning i 2000 forkastede euroen, skal vi nu tage stilling til den igen. Sådan lyder forslaget fra Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, der vil have euroen og de tre andre danske forbehold sat til folkeafstemning. Det beretter hun i en interview-bog, "Den Første", som Berlingske Tidende bringer et uddrag fra.
"Jeg mener, at vi skal finde et passende tidspunkt efter næste folketingsvalg, hvor vi spørger danskerne, om vi skal afvikle forbeholdene under et. Forbeholdene kom samlet, og de skal til afstemning under ét. Jeg vil ikke skabe en stemning af en alt-eller-intet-afstemning om vores medlemskab af EU. Det er en form for skræmmekampagne, som taler ned til danskerne, for vi kan godt fastholde vores medlemskab og bevare vores forbehold," siger S-lederen i bogen ifølge Berlingske Tidende.
Euro-nej
Udover euroen omfatter de fire forbehold en undtagelse på rets- og forsvarssamarbejdet, ligesom de forhindrer, at unionsborgerskabet afløser det danske statsborgerskab. Danmark fik forhandlet de fire forbehold på plads, efter at befolkningen forkastede Maastricht-traktaten i 1992. Modstanden mod at rokke ved forbeholdene blev cementeret i 2000, hvor vi stemte nej til euroen.
Hos Venstre er man ikke så meget for at fjerne forbeholdene. I hvert fald ikke lige nu.
"Altså, først bygger man skuret, og så sætter man hylderne op bagefter. Venstres holdning er også, at vi skal af med forbeholdene, men vi tager tingene i den rigtige rækkefølge. Det er ikke nu, at vi skal have en debat om forbeholdene," siger Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, til Berlingske Tidende.
[email protected]
"Jeg mener, at vi skal finde et passende tidspunkt efter næste folketingsvalg, hvor vi spørger danskerne, om vi skal afvikle forbeholdene under et. Forbeholdene kom samlet, og de skal til afstemning under ét. Jeg vil ikke skabe en stemning af en alt-eller-intet-afstemning om vores medlemskab af EU. Det er en form for skræmmekampagne, som taler ned til danskerne, for vi kan godt fastholde vores medlemskab og bevare vores forbehold," siger S-lederen i bogen ifølge Berlingske Tidende.
Euro-nej
Udover euroen omfatter de fire forbehold en undtagelse på rets- og forsvarssamarbejdet, ligesom de forhindrer, at unionsborgerskabet afløser det danske statsborgerskab. Danmark fik forhandlet de fire forbehold på plads, efter at befolkningen forkastede Maastricht-traktaten i 1992. Modstanden mod at rokke ved forbeholdene blev cementeret i 2000, hvor vi stemte nej til euroen.
Hos Venstre er man ikke så meget for at fjerne forbeholdene. I hvert fald ikke lige nu.
"Altså, først bygger man skuret, og så sætter man hylderne op bagefter. Venstres holdning er også, at vi skal af med forbeholdene, men vi tager tingene i den rigtige rækkefølge. Det er ikke nu, at vi skal have en debat om forbeholdene," siger Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, til Berlingske Tidende.
[email protected]
