Sygeplejersker: Ikke under kitlen

Hvad er der under kitlen på en sygeplejske? Er det et spørgsmål med seksuelle undertoner, eller handler det om, at ethvert menneske er mere end sin...

Slettet Bruger,

01/03/2008

Hvad er der under kitlen på en sygeplejske? Er det et spørgsmål med seksuelle undertoner, eller handler det om, at ethvert menneske er mere end sin profession?

Ifølge en række sygeplejsker på Regionshospitalet Silkeborg er det krænkende og useriøst, og de har nu startet en underskriftsindsamling blandt deres kolleger for at få omdøbt deres nye personaleblad med navnet "Under Kitlen". Det skriver Dagens Medicin ifølge business.dk.

"Det er den gammelkendte historie om for tynde og derfor gennemsigtige kitler, om hvordan man som elev skulle lære at stå rigtigt i forhold til patienterne, så de ikke kunne få hånden op under kitlen, og om brug af en karikeret sygeplejeuniform i pornografi," siger en af underskriverne Käthe Pedersen ifølge Dagens Medicin til Under Kitlen.

Det var protester fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd, der sidste år fik undertøjsfirmaet JBS til at trække en reklamekampagne tilbage. I en af annoncerne havde en model en karikeret sygeplejerskeuniform på. Sagen er senere blevet taget op af Forbrugerombudsmanden, der fandt reklamerne så stødende, at han kendte dem ulovlige.

[email protected]

Kilde: