Sundhedsstyrelsens eksperter tager imod penge fra industrien

Slettet Bruger,

05/05/2007

Mindst 18 af Sundhedssstyrelsens læger modtager bidrag fra medicinalvirksomheder, som laver de produkter, de skal rådgive om. Det afslører Ekstra Bladet i dag. Hvem der modtager hvad, fremgår intet steds af Sundhedsstyrelsens informationsmateriale.

Ifølge Ekstra Bladet er beløbene typisk på 10.000 kroner for en ordstyrertjans, 5.000 kroner for et foredrag og 8.200 kroner for deltagelse i et rådgivningspanel.

Sundhedsstyrelsens erkender problemet med manglende gennemsigtighed.

- Vi vil gøre det klart, hvilken baggrund lægerne har, og så kan man selv trække fra og lægge til, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard.

Sundhedsstyrelsen står bl.a. for den godkendelse af lægemidler, som afgør, om en medicinalvirksomhed skal have lov til at bringe sit produkt i handel eller ej.

Kilde: