Store snage-dag i Norge

Slettet Bruger,

12/10/2007

I dag er det store snage-dag i Norge, for i dag offentliggør det norske skattevæsen listerne over, hvor meget nordmændene betaler i skat. Ikke i alt, men for hver enkelt nordmand, kan man gå ind og se, hvor meget han det forgangne år har betalt i skat.

Denne mulighed for at snage i andre menneskers privatliv har gjort aviserne nærmest euforiske.

I lokalavisen Tønskbergs Blad kan man under overskriften "Øgede formuen fem gange på fire år" læse om den 42 årige Roy Harald Gausaker fra Tønsberg, der øgede sin formue fra 22 til 121 millioner kr.

I netbladet E24 kan man fx. læse om Norges rigeste mand, Harald Dahl på 41 med en formue på henved 10 milliarder kroner.

Søg efter din nabo
Næsten samtlige aviser i Norge har på deres internetsider givet læserne den mulighed at søge i nordmændenes skatteoplysninger.

Med tekster som "søg efter dig selv eller din nabo i skattelisterne - klik her", lokkes de snagelystne nordmænd til at stikke næsen i oplysninger om naboens indtægts- og formueforhold.

[email protected]

Kilde: