Statsstøtte til verdens største pladeselskab

Slettet Bruger,

08/05/2007

Pladeselskabet Universal, som på verdensplan har indtægter i milliardklassen, er den største modtager af støtte fra Musikudvalgets støtteordning. Det huer ikke Michael Quvang, som ejer det lille, danske pladeselskab Kick Music. Han har flere gange søgt Musikudvalget om støtte, men fået afslag.

"Det virker lidt underligt, at et selskab, som har tjent 20 millioner kroner i de sidst to offentliggjorte regnskabsår, kan få så meget offentlig støtte," siger han til Nyhedsavisen.

Michael Quvang mener, støtten burde uddeles uafhængigt af Musikudvalgets vurdering af kunstens kvalitet:

"Musikudvalget skulle i stedet give de små pladeselskaber, der arbejder seriøst med danske kunstnere, et fast beløb, som modsvarede antallet af udgivelser."

Afdelingen for Universal Music i Danmark kan ikke se problemet. Claus Pedersen fra Universal Music Denmark vil gerne forklare, hvorfor Universal også har brug for støtte.

"Vi får jo ikke bare en pose penge fra modeselskabet, som vi kan gøre med, hvad vi vil. Ligesom alle andre pladeselskaber skal vi også indfri nogle mål, så vores situation er ikke så meget anderledes end for de mindre selskaber," siger han.

Kilde: