Statsnarko på trapperne

Alle Folketingets partier minus Enhedslisten er blevet enige om at bruge 70 millioner kroner over de næste to år på en forsøgsordning med gratis he...

Slettet Bruger,

25/02/2008

Alle Folketingets partier minus Enhedslisten er blevet enige om at bruge 70 millioner kroner over de næste to år på en forsøgsordning med gratis heroin til landets hårdest belastede narkomaner. Det skriver berlingske.dk.

"Den fri heroin skal gives til de narkomaner, som er så langt ude, at man ikke kan gøre andet. I stedet for at de skal gå og lave kriminalitet for at skaffe penge til stoffer, så prøver vi at hjælpe dem med denne her forsøgsordning," siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt til berlingske.dk.

Kort før valget stillede Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om en forsøgsordning, der med tilslutning fra venstrefløjen havde et flertal bag sig. Under valgkampen meldte også Venstre sig som tilhængere, så beslutningen har været ventet.

Aftalen er en del af det såkaldte satspuljeforlig, der offentliggøres samlet senere i dag.

[email protected]

Kilde: