Af Lisbet Røge Jensen
Lisbet Røge Hermansen er sales administrator i en IT virksomhed, stud. merc. MIB og blogger på KapitaLisbet.blogspot.comDe havde sikkert gode hensigter. Ligestillingsministeriet. På den udmærkede restaurant Viva lancerede de nemlig i august "et utraditionelt projekt for at få flere kvinder i ledelse og bestyrelse". Men gode hensigter er sjældent en garanti for fornuftige resultater.
For et par søndage siden måtte vi således trækkes med SAS-bossen Susanne Larsen i Søndagsberlingeren, som råbte op om, at trusler med kvindekvoter og lovgivning er den helt rigtige vej til ligestilling. Hun råber i kor med de ni andre "fremtrædende topledere fra offentlige og private virksomheder", der også deltager i Ligestillingsministeriets sociale eksperiment.
Men de 10 fremtrædende er tilsyneladende ikke de eneste, der er ramt af denne lighedspsykose. Augustudgaven af Eurowoman kunne nemlig præsentere selveste Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken og spin-ekspert hos Jersild, der proklamerer, at kvinder er forfordelt, hvad angår topposter, fordi de er fraværende på grund af barsel. Lottes løsning er bedre lovgivning.
Med mindre "bedre lovgivning" betyder "ingen lovgivning", så er der et alvorligt behov for, at nogen snart giver sig til at skrige ind i disse kvinders ressourcestærke og overpromoverede ansigter, at de skal holde deres gode hensigter for sig selv!
Forleden dag over frokostbordet på jobbet deltog jeg i en interessant diskussion om børn, barsel og kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. Det var en gravid kvinde, jeg diskuterede med, og gravide kvinder skal man ikke spøge med, så jeg råbte ikke ind i nogens ansigt. Men! Som helt almindeligt kvindemenneske i den fødedygtige alder, er det mig en gåde, hvad der får ellers intelligente ligesindede til at påtage sig offerrollen som følge af moderskabet. Jeg undrer mig over de kvinder - og mænd for den sags skyld - der ser det som en samfunds- og lovgivningsopgave at håndtere barsel og kvinders ansættelsesforhold.
Helt fra begyndelsen: Beslutningen om at få et barn træffer man selvstændigt og i samråd med sin elskede. Konsekvenserne er under normale omstændigheder til at overskue. Man bliver gravid. Man føder. Man passer sin guldklump. Det tager alt sammen tid og koster alt sammen penge. Hvad gør en klog kvinde med karrieren på fuld drøn eller ventende forude?
Hun vælger selvfølgelig at få børn, hvis hun kan overskue konsekvenserne. Hvis man ikke kan overskue, at man i en periode er nødt til at gå hjemme og passe sin solstråle, eller hvis man synes, at det er bunduretfærdigt, at det er sit kvindelige lod at føde og amme, så bør man lade være. Vi kan nu engang ikke uddelegere opgaven til manden, og jeg tvivler på, at vi ville, hvis vi kunne. Hvis man synes, at baby-beslutningen står i vejen for at blive administrerende direktør eller bestyrelsesformand som 35-årig, så må man vælge. Man kunne også købe sig til huslig assistance - men det står nok i stærk kontrast til, at den moderne kvinde både skal være økologisk, overskudsagtig supermor au naturel og samtidig have en erhvervskarriere, hvor hun ligesom gør en forskel.
Gør hvad I vil, men lad være med at gøre det til et samfundsproblem. Til Lotte, Susanne og eventuelle meningsfæller - mænd som kvinder: Jeres forhold til loven er perverteret, og konsekvensen af jeres tankegang er statsautoriseret sexisme. Noget jeg ellers troede, at civiliserede lande og mennesker tager afstand fra. Og alt sammen blot fordi en række fremtrædende topledere tilsyneladende ikke kan acceptere den nøgne kendsgerning, at man må prioritere arbejde og familie. Hvis I, topledere, virkelig har gode hensigter, burde I agere som rollemodeller og via frivillige initiativer. Måske har I ikke tid, men så må I finde jer en anden mærkesag, som I synes er vigtig nok. Det er unfair at ty til den lette løsning, som er lovgivningen.
Det kræver øvelse både at blæse og have mel i munden. Planlæg derefter. Tag ansvar. Børn er først og fremmest en personlig (op)gave. Og vi med karriereambitioner klarer os bedst uden de gode hensigter og kvotetrusler. Så kvinde, kend din plads. Som den stærke, uafhængige og fri. I lighed med manden.
