Socialdemokratiske unge kritiserer moderpartiets tørklædeforbud

Staten skal ikke blande sig i, om offentligt ansatte må bære tørklæde eller kors på arbejde

Slettet Bruger,

03/05/2008

Staten skal ikke blande sig i, om offentligt ansatte må bære tørklæde eller kors på arbejde. Det mener Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), der kritiserer Socialdemokraternes forslag om et forbud mod religiøse symboler for offentlige myndighedspersoner.

"Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne være en fremragende sygeplejerske, lærer eller læge, fordi man går med tørklæde, kalot eller lignende," skriver foreningens nyvalgte formand, Peter Hummelgaard, i en pressemeddelelese.

Han mener, at moderpartiet bør bruge mere tid på at finde konkrete løsninger i integrationen, og mindre tid på at indskrænke den personlige frihed.

"Grundlæggende mener jeg, at religion skal spille en mindre rolle i samfundet, men her går man altså over grænsen. I Danmark dømmer vi folk på deres handlinger og ikke på deres udseende. Desuden sætter vi socialdemokrater den menneskelige frihed højt, og denne frihed gælder uanset, hvordan man går klædt. De her grupper af ansatte udgør selve kernen i det danske velfærdssamfund, og de udfører et kæmpe arbejde hver dag. Hvis de gerne vil have en kalot eller et tørklæde på, når de gør det, så fred være med det," skriver DSU-formanden.

[email protected]

Kilde: