Samuelsen om brandskatning af enlig mor: "Absurd"

Af Ole Birk OlesenHanne Larsen, en enlig mor fra Kolding som har skrevet til Folketingets skatteudvalg for at klage over, at skattetrykket forhindr...

Slettet Bruger,

23/07/2008

Af Ole Birk Olesen

Hanne Larsen, en enlig mor fra Kolding som har skrevet til Folketingets skatteudvalg for at klage over, at skattetrykket forhindrer hende i at tjene penge til sit barns konfirmation ved at påtage sig et ekstra job, møder nu opbakning fra i det mindste ét parti i Folketinget. Ny Alliances politiske ordfører, Anders Samuelsen, er nemlig helt enig med hende i, at hun behandles urimeligt, selvom skattelovene udtrykkeligt siger, at hun faktisk kun skal have 41 kroner til overs til sig selv, når hun har arbejdet en time i sit job nummer to.

"Grundlæggende har hun helt ret: Det er absurd. Hun er lige netop den type, der burde hjælpes, og som vi i Ny Alliance vil give en hånd ved at fjerne top- og mellemskat," skriver Anders Samuelsen i en mail til 180Grader og fortsætter: "Hendes eksempel viser, at det faktisk burde være 'arbejder-partier', der gik i spidsen for at lette top- og mellemskat, da de skatter i dag netop rammer helt almindelige arbejdere på det, de har at udbyde: Deres arbejdskraft!"

Problemet er dog ifølge Anders Samuelsen, at Ny Alliance står ret alene med synspunktet i Folketinget for tiden.

"Vi mangler, at andre borgerlige partier begynder at tage kvinder som hende alvorligt! Og husker på at de er borgerlige partier - og ikke blot kopier af Socialdemokratiet, sådan som de opfører sig i dag," skriver han.

Regeringen har nedsat en skattekommission, som skal foreslå måder at sænke skatten på arbejde, men den vil ikke sige, hvad den selv vil gøre, før kommissionen har spillet ud i 2009.

[email protected]

Kilde: