Søren Krarup aflyser Iran-rejse i protest

Søren Kraup fra Dansk Folkeparti vil ifølge Ritzau ikke deltage i en rejse med Udenrigspolitisk Nævn til Iran

Slettet Bruger,

15/02/2008

Søren Kraup fra Dansk Folkeparti vil ifølge Ritzau ikke deltage i en rejse med Udenrigspolitisk Nævn til Iran.

Hans beslutning kommer efter, at det iranske præstestyre i onsdags protesterede over danske avisers genoptryk af Kurt Westergaards tegning af muslimernes profet Muhammed med en bombe i turbanen.

"Vi skal ikke finde os i at blive skældt ud, fordi vi har ytringsfrihed. Vi skal ikke finde os i, at diktaturstater vil forbyde os at hævde det frie ord," siger Kraup til Ritzau.

Danmarks ambassadør i Irans hovedstad, Teheran, Søren Haslund, blev onsdag kaldt til det iranske udenrigsministerium for at få overbragt en kraftig fordømmelse af danske mediers genoptryk af Muhammedtegningerne.

Efter Kraups afbud består rejseholdet til Iran af: Gitte Lillelund Bech (V), næstformand Jeppe Kofod (S) samt Karsten Nonbo (V), Mogens Lykketoft (S), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Frank Aaen (EL), Juliane Henningsen (IA) og Pia Christmas-Møller (løsgænger).

[email protected]

Kilde: