Så fik rektor alligevel nok: Afviser nyt autonomt møde

Slettet Bruger,

13/08/2007

Så løb bægeret over. Rektoren for Det Fri Gymnasium, Ejner Ritterband, afviser at lade venstreekstremisterne i Aktion G13 benytte skolens lokaler til at planlægge besættelser af fremtidige "Ungdomshuse".

"Det er fuldstændigt klokkeklart, at vi ikke vil acceptere et møde, der har ulovligheder på dagsordenen," siger gymnasiets rektor Ejner Ritterband til politiken.dk.

Rektoren har over for 180Grader.dk tidligere nægtet at gribe ind over for autonome, der holdt møder for lukkede døre i skolens lokaler. Argumentet var dengang, at man ikke kunne være sikker på, at der blev planlagt ulovligheder på møderne.

Er du funky fresh?
Men der kan ikke herske meget tvivl om intentionerne hos Aktion G13, der annoncerer med deres planer om at besætte et nyt hus på siden indymedia.dk.

"Den 6.oktober tager vi et nyt ungdomshus - og du skal være med! Vi har set dig på gaden og ved, du er funky fresh, så kom og bliv informeret og involveret! Det sker onsdag d.15.aug, kl. 18 på Det Fri Gymnasium, Møllergade, 2200 Kbh. N," skriver gruppen.

Men det bliver ikke med rektor Ejner Ritterbands gode vilje.

"De kommer ikke ind, hvis de stiller herude. Det vil vi forhindre," siger han.

Københavns Politi vil ikke kommentere planerne.

[email protected]

Kilde: