SF klar til at afskaffe forbehold

SF's hovedbestyrelse vedtog i dag med stemmerne 18 mod 9 at støtte kravene om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på rets- og forsvarsområdet, men st...

Slettet Bruger,

03/02/2008

SF's hovedbestyrelse vedtog i dag med stemmerne 18 mod 9 at støtte kravene om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på rets- og forsvarsområdet, men stadig sige nej til den fælles mønt. Det skriver Ritzau. SF melder sig dermed klar til en politisk EU-aftale med Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og de Radikale.

Dagens beslutning betegnes som historisk, da SF har været splittet på EU-området, siden man i 1992 gik med i det nationale kompromis, der senere førte til Edinburgh-aftalen og de fire danske forbehold.

Hovedbestyrelsen gav også deres accept af Lissabon-traktaten, der til foråret bliver ratificeret af Folketinget. Partiet er principielt tilhænger af en folkeafstemning, men har nu godkendt at Folketinget træffer beslutningen på nationens vegne.

[email protected]

Kilde: