S-politiker om eget parti: Vi mangler politisk substans

Socialdemokraterne lider af en mangel på politisk tyngde og en overdreven interesse for, hvad der ser godt ud i avisoverskrifterne

Slettet Bruger,

12/01/2008

Socialdemokraterne lider af en mangel på politisk tyngde og en overdreven interesse for, hvad der ser godt ud i avisoverskrifterne. Det mener tidligere S-folketingsmedlem Bjørn Medom Nielsen i hvert fald, beretter Ritzau.

Bjørn Nielsen sad indtil valget i efteråret i Folketinget for Socialdemokraterne. Og når partiet led sit tredje valgnederlag i træk, skyldes det en visionsløs ledelse, mener han.

"Vi er blevet et 'her og nu'-parti uden en substans i de politiske grundholdninger, og det giver ikke Socialdemokraterne den plads i det politiske liv, som partiet kunne have. Der skiftes holdninger i vadestedet, og politikkens substans når ikke længere end til overskriftniveauet. Det skal der laves om på - nu tager vi fat," siger Bjørn Medom Nielsen ifølge Ritzau.

Han tager derfor initiativ til at regionalt sydjysk/fynsk debatforum, der skal være med til at bringe Socialdemokraterne i front i den politiske verden igen.

[email protected]

Kilde: