Russiske skolebørn skal elske Stalin igen

Slettet Bruger,

05/09/2007

Selv om det efterhånden er mange år siden, at det kommunistiske imperium i øst kollapsede, så skal russiske skolebørn stadig lære om Stalins storhed. En ny bog, "Sociale Studier - Den Globale verden i det 21. århundrede", skal ifølge forlaget lære lærerne at indgyde russiske børn patriotisme og stærke nationale følelser, skriver Politiken.


Det gøres ved at skamrose Ruslands nuværende leder, Vladimir Putin, men også afdøde kommunistikoryfæer får pæne ord med på vejen. Stalin var Sovjetunionens mest succesfulde leder, og Gulag-straffelejrene var et nødvendigt led i opbygningen af Sovjetunionen som stormagt, melder bogen, som anbefales af Undervisningministeriet.

"En anbefaling er nok i dagens Rusland. De fleste lærere vil ikke vove at ignorere disse skrifter, og vi vil sikkert genfinde postulaterne fra dem i fremtidige skolebøger. Jeg er rystet over den hæmningsløse lobhudling af Putin og den positive skildring af Stalin, men meget værre er hele konceptet. Det er direkte chokerende, fordi bøgerne bevist manipulerer med fakta. Præcis som i sovjettiden," udtaler historikeren Nikita Sokolov, en af bogens mange kritikere.

Putin kan også
Vladimir Putin har tidligere gjort sig bemærket med udtalelser om, at Sovjetiske forbrydelser blegnede i sammenligning med andres landes, f.eks. USA. Under middagen, hvor den bog blev præsenteret holdt præsidenten sig da heller ikke tilbage.

"Stalins udrensninger i 1938 var forfærdelige, men i andre lande var situationen endnu mere forfærdelig. Vi har i vores historie ikke sådanne sorte sider som nazismen," sagde Putin ifølge russiske medier.

Forfatteren bag bogen har sin egen blog, hvor han har svaret de lærere, som har beskyldt ham for propaganda.

Opfordrer til udrensning af "russofober"
"I skal undervise børnene efter de bøger, som I får, og på den måde, som Rusland har behov for. Det er umuligt at tillade russofober eller umoralske folk at undervise i russisk historie. Skidtet skal renses væk, om nødvendigt med magt," skriver redaktør Aleksandr Filipov.

Historikere verden over strides fortsat om antallet af Stalins dødsofre. Buddene svinger fra 3 til 60 millioner.

[email protected]

Kilde: