Ritts troværdighed er i bund

Slettet Bruger,

18/08/2007

Turde du købe en brugt bil af Ritt Bjerregaard? Hvad med fem tusind billige boliger på fem år? I en afstemning er læserne af B.T.'s netavis blevet bedt om at vurdere forskellige offentlige personers troværdighed, og her ser det ikke godt ud for den københavnske S-overborgmester med de brudte boligløfter.

På en skala fra 1 til 5 har Ritt Bjerregaard kun fået en score 2,07 og befinder sig således på næstsidste-pladsen, når det kommer til politikernes troværdighed - en plads hun i øvrigt deler med Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.

Ritt og Pia må dog se sig slået af Enhedslistens folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, der med sine uldne forklaringer om støtte til Sharia-lovgivning og drab på danske soldater har gjort sig fortjent til den beskedne karakter 1,49.

I toppen af listen over politikere, som læserne har troværdighed til, finder man den konservative justitsminister Lene Espersen (3,06), efterfulgt af statsminister Anders Fogh (3,02).

[email protected]

Kilde: