Ritt ofrer fem mio. kr. på luksus-mødelokaler - hendes eget får mest

Københavnske skolebørn må nøjes med uhumske toiletter og nedslidte idrætsanlæg, men når politikerne på rådhuset skal mødes i de politiske udvalg, s...

Slettet Bruger,

16/09/2008

Københavnske skolebørn må nøjes med uhumske toiletter og nedslidte idrætsanlæg, men når politikerne på rådhuset skal mødes i de politiske udvalg, så skal det være lusuriøst. Det har overborgmester Ritt Bjerregard ifølge Ekstra Bladet besluttet.

Efter nøje anvisninger fra Ritt Bjerregaard bliver fire udvalgsmødelokaler for øjeblikket nyindrettet for fem mio. kr. De bliver fyldt op med fashionable designer-møbler, dyre tæpper og det allernyeste it-udstyr, viser en række dokumenter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Netop det lokale, som bruges af kommunens økonomiudvalg, hvor Ritt Bjerregaard er formand, og hvor de andre borgmestre også har sæde, skal være noget helt særligt, fremgår det af papirerne.

"Rummet må meget gerne være mere eksklusivt indrettet end de andre møderum," hedder det i økonomiforvaltningens krav til arkitekterne.

Ekstra Bladet erfarer, at Ritt Bjerregaard har været inde over alle detaljerne. Hun har bestemt alt lige fra, hvordan tæppet skal se ud, til de specialdesignede stole fra Fritz Hansen, der er kendt for sine eksklusive møbelklassikere.

Ritt Bjerregaard har ellers klaget over, at kommunen ikke kan renovere skoler og idrætsanlæg, fordi regeringens anlægtsloft så overskrides. Men det sker altså, fordi loftet i forvejen udnyttes til ting, som overborgmesteren prioriterer højere, herunder finere mødefaciliteter på rådhuset.

"Jeg kender ikke den konkrete sag, men det virker vanvittigt at bruge penge på mødelokaler på rådhuset, når toiletterne på skolerne er uhumske, og vi mangler daginstitutioner," siger en af Ritt Bjerregaards partifæller i børne- og ungdomsudvalget, Jette Bergenholz Bautrup, til Ekstra Bladet.

[email protected]

Kilde: