Ritt har fundet to adresser til autonomhus

Københavnerne er nu kommet et skridt tættere på den endelige placering af et kommunalt sponsoreret autonomhus

Slettet Bruger,

23/01/2008

Københavnerne er nu kommet et skridt tættere på den endelige placering af et kommunalt sponsoreret autonomhus. I samarbejde med venstrefløjen på rådhuset vil overborgmester Ritt Bjerregaard (S) fremlægge to adresser for de autonome. Det beretter Politiken.

De autonome vil kunne vælge mellem Frederikssundsvejens skole Københavns nordvestkvarter eller nogle kommunale bygninger på Vesterbro. Ejendommen på Vesterbro er indrammet af Vestre Fængsel, S-banen, DSB's rangerterræn og en brandstation og har ingen boliger i nærheden. Ifølge kilder i det autonome miljø er man dog mest lun på Frederikssundsvejens skole; en adresse, som SF bragte på bane.

"Det tror vi kan løses, men hvis den anden placering er bedre, så er vi åbne for den," siger Frank Hedegaard, SF, til Politiken.

Bliver bange
I Nordvest frygter beboerne på ny at få deres bydel raseret, hvis politikerne lader de venstreradikale rykke ind.

"Så vil jeg flytte. Det er alt for tæt på for min søn. Man ved, at der bliver ballade med dem. Så jeg kan blive bange," siger Louise, der af frygt for repressalier ikke vil have sit efternavn i avisen.

"Læg det uden for et beboet område. Tænk på de mennesker, der er omkring stedet," lyder hendes bøn ifølge Politiken til rådhuspolitikerne.

[email protected]

Kilde: