Retssager kan redde Nordvest fra autonomhus

En eventuel beslutning om at placere et autonomhus på Frederikssundsvejen Skole kan føre flere retssager med sig for Københavns Kommune

Slettet Bruger,

09/02/2008

En eventuel beslutning om at placere et autonomhus på Frederikssundsvejen Skole kan føre flere retssager med sig for Københavns Kommune. Utilfredheden hos den nærtliggende andelsboligforening, der blandt andet rummer to børnehaver, er velkendt.

Boligforeningen har meddelt kommunen, at de vil kontakte en advokat og overveje deres retsstilling. Men nu melder ejendomsselskabet Kay Wilhelmsen Gruppen sig også med en mulig retssag. Det skriver politiken.dk. Selskabet har lavet en aftale med Københavns Kommune om udvikling og drift af arealer tæt på skolen, blandt andet til lejligheder og anlæg af en park.

"I første omgang må kommunen komme med en redegørelse. Hvis der skal være et ungdomshus på grunden, så er det i strid med de aftaler, der er blevet indgået med kommunen," siger advokat Jørgen Cadovius, der repræsenterer Kay Wilhelmsen Gruppen i sagen. Selskabet frygter et indtjeningstab, hvis de får de autonome som naboer.

Beboere på gaden mod huset
Den endelige beslutning om placeringen ventes på mødet i Borgerrepræsentationen 21. februar. I området omkring Frederikssundsvejen Skole vil en flok lokale beboere i eftermiddag fortsætte deres kamp mod autonomhuset.

Det oplyser de to konservative initiativtager til afstemningen for og imod et autonomhus i kvarteret, Rasmus Jarlov og Jacob Næsager.

Med dagens indsats håber de at komme tættere på målet om 5.000 stemmer, inden politikerne skal træffe deres beslutning.

5 ud af 6 af de næsten 4.000, der allerede har stemt, har sagt nej til de nye naboer.

[email protected]

Kilde: