Af Ole Birk Olesen
Christian Gundtoft, TV-Avisen: Hvis denne skattelettelse i virkeligheden skal finansieres ved højere grønne afgifter, er der så ikke mere tale om en skatteomlægning? Man får nogen flere penge i hænderne, men de penge skal med det samme betales til øgede grønne afgifter?Anders Fogh Rasmussen: "Jeg bliver nødt til først at præcisere, at der ikke er tale om en regulering af de grønne afgifter, men af energiafgifterne, så f.eks. vandafgiften bliver ikke reguleret. Der er alene tale om en prisregulering af energiafgifterne."
Men hvordan kan den almindelige danske familie mærke det her, hvis man får X antal hundrede kroner om måneden, og de så bare skal bruges til at betale en større elregning? Er provenuet så ikke væk?
"Sådan kunne det godt lyde, men sådan er det ikke. Alle får en lettelse, og det skyldes, at en del af energiafgifterne jo betales af virksomhederne, og det betyder altså, at ude i de private familier vil alle få en lettelse. Oven i det kommer, at vi under alle omstændigheder sænker skatten, fordi vi afskaffer arbejdsmarkedsfonden, som betyder, at vi beskytter befolkningen i fremtiden mod stigninger af bruttoskatten, og netto giver det simpelthen en lettelse for familierne. Lettelsen på indkomstskatten er større end det ekstra, man skal betale på sin energiregning."
Dan Bjerring, Dagbladet Licitationen: Fodrer I ikke bare hunden med dens egen hale?
Thor Pedersen: "Jamen, der er overhovedet ingen hunde med i det her. Jeg er en stor hundeven, vil jeg sige med det samme, og det indgår overhovedet ikke."
Jesper Thobo-Carlsen, Ritzaus Bureau: Du har i snart et årti sagt, at når der skal reguleres på skatten, så skal der være tale om reelle skattelettelser, og at du ikke vil være med til at tage med den ene hånd og give med den anden. Nu tager du med den ene hånd og giver med den anden - hvad er der sket?
Anders Fogh Rasmussen: "Der er jo sket det, at vi står i en situation, hvor vi har brug for at få hænder nok i det danske samfund til at løse opgaverne - både i private virksomheder og offentlige institutioner - så derfor må vi gøre noget for at stimulere lysten til at arbejde i Danmark. Altså, må vi finde en vej til at sænke skatten på arbejde. Det næste er så, at vi ikke bare kan gå ud i dag og give en ufinansieret skattelettelse. Det kan vi bare ikke. Det kunne vi i 2004, fordi konjunkturen var svag, arbejdsløsheden stigende, og vi skulle give et puf til økonomien, og det lykkedes, det var rigtigt godt. I dag står vi i den modsatte situation, som i og for sig er en lykkelig situation, at der er mangel på arbejdskraft, og der kan vi ikke bare give en ufinansieret skattelettelser. Altså, skal vi finde andre veje, det erkender jeg."
Hvad er det tvingende argument for, som gør, at det også er acceptabelt indenfor skattestoppet at ændre på bruttobeskatningen?
"Vi vil gerne forhindre, at skatten sættes op i fremtiden, som den vil gøre ifølge lovgivningen, hvis ledigheden begynder at stige på et tidspunkt. Det synes, vi er helt tåbeligt, i en situation, hvor ledigheden stiger, hvor der måske snarere er behov for at sætte skatten ned. Så for at skåne befolkningen, afmonterer vi nu den mekanisme."
Men det er jo en 10 år gammel lov. Er det, der står tilbage af skattestoppet, ikke bare, at man kan rykke rundt på skattesatserne, som du nu synes, det er praktisk at gøre det?
"Overhovedet ikke, man kan kun gøre det i overensstemmelse med, hvad der står i beskrivelsen af skattestoppet."
Bjarne Steensbeck, Berlingske Tidende: Hvor meget ekstraskat skal virksomhederne nu betale?
Bendt Bendtsen: "Det er jo en indeksering vi lægger på energiafgifterne, som følger inflationen. Det er cirka to procent om året, og ellers ville vi jo have udhulet vores energiafgifter, og når vi nu står med en kæmpe klimadagsorden, så ville det have været uhensigtsmæssigt, og derfor er det rimeligt med det bidrag."
Jan Kjærgaard, Ekstra Bladet: I skriver, at skattelettelsen er på 10 mia., men jeg får det til 7, for de 3 skulle vi jo have haft under alle omstændigheder. Er 7 mia. ikke det rigtige?
Bendt Bendtsen: "Det er det ikke, Jan, du kan slå det op i papirerne her. Der er et provenu ved indeksering af energiafgifterne, og så er der et provenu ved at vi nu fastholder arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent, og så er der selvfølgelig et provenu af, at vi lægger en klog skattelettelse der, hvor folk kommer i arbejde. Det giver selvfølgelig afledte effekter af, at folk kommer i beskæftigelse og betaler skat, så regnestykket er fuldt holdbart på det her."
Vi skulle have haft en skattelettelse på 3 mia. under alle omstændigheder. Den var i påtvunget af den forrige regering. Så det er vel 7 mia.?
Anders Fogh Rasmussen: "Jomen, de 3 du snakker om, det kan du selvfølgelig godt sige, men folk har jo ikke fået dem."
Men dem skulle vi da have haft. Dem har jeg da set frem til.
"Jo, dem har du selvfølgelig set frem til, men det, man vil mærke, er de 10. Du har ret i, at de 3 ville være kommet på den ene eller den anden måde, men det, vi så gør, er at give dem på den rigtige måde."
Men den forrige regering kommer med 3, I kommer med 7.
Bendt Bendtsen: "Nu kan vi jo se, om Helle synes, det er en god plan."
[email protected]
