Radikale vil fjerne bund- og mellemskat

Slettet Bruger,

14/08/2007

Opdateret 18:30 med kommentarer fra Skatteborgerforeningen.

De Radikale fremlægger i nærmeste fremtid deres nye skatteudspil, og det kommer til at indholde forslag til fjernelse af bund- og mellemskatten, oplyser politiken.dk.

Skattesatsen skal ifølge de Radikale sættes til 40,3% og topskattesatsen til 58,3%. Samtidig forhøjes topskattegrænsen til 425.000 kroner. Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes til 20.000 kroner og personfradraget til 48.000 kr.

Herligheden skal finansieres af en forhøjelse af de grønne afgifter med 20%, og ejendomsværdiskatten skal tilbage på 1% som før 2001.

Partiets skatteordfører, Martin Lidegaard, forsikrer at ingen husejer "skal gå fra hus og hjem".

"Nej. Vi spoler ikke tiden tilbage, så boligejerne skal betale det samme i ejendomsværdiskat som i 2001. Boligskatterne skal bare følge lønudviklingen fra nu af. Det vil sige: De boligejere, der betalte 10.000 kroner i ejendomsskat sidste år, skulle betale 250 kroner mere," siger han.

Skatteborgerforeningen forundret
Hos Skatteborgerforeningen er man noget forundrede over det Radikale forslag.

"Det er torskedumt at hæve ejendomsværdiskatten - især lige nu. De Radikales forslag om at afskaffe skattestoppet for ejendomsværdiskatten kan være det strå, der får det danske boligmarked til at kollapse. Det er det helt forkerte tidspunkt at lufte sådanne tanker," siger foreningens næstformand Jacob Bræstrup til 180Grader.dk.

Skatteborgerforeningen har gang på gang agiteret for lettelser i indkomstskatten og det må man sige, I får med dette udspil.
"Hvis de Radikales udspil til en ny topskat på 58,3% inkluderer en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, er det da en skridt i den rigtige retning, men hvofor ikke tage skridtet fuld og have en sats på 40,3% for alle? Talrige undersøgelser har jo vist at en fjernelse af topskatten er stort set selvfinansierende. I øvrigt er dens bidrag til statens finanser jo i forvejen minimal," siger Jacob Bræstrup.

[email protected]

Kilde: