Røde Kors: Irak er en humanitær katastrofe

På torsdag er det fem år siden, at en USA-ledet styrke invaderede Irak med det formål at afsætte landets diktator, Saddam Hussein, og opbygge et ny...

Slettet Bruger,

17/03/2008

På torsdag er det fem år siden, at en USA-ledet styrke invaderede Irak med det formål at afsætte landets diktator, Saddam Hussein, og opbygge et nyt stabilt og demokratisk styre. Det lader imidlertid vente på sig og samtidig fortæller det internationale Røde Kors nu, at det stadig ikke er lykkedes at skaffe irakerne de mest basale fornødenheder.

Millioner af irakere har ikke adgang til lægehjælp og rent vand, og der mangler kloakering mange steder, lyder det fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Hjælpeorganisationen stempler i en ny rapport situationen i Irak som en af de værste humanitære kriser i verden, skriver Ritzaus Bureau.

De irakiske hospitaler mangler både kvalificeret arbejdskraft og de mest almindelige typer lægemidler, og hospitalernes udstyr er forældet eller slidt ned, konkluderer ICRC.

Samtidig er forsyningen af vand blevet værre i løbet af det seneste år. Mange irakiske familier bruger en tredjedel af deres månedlige indtægt bare på drikkevand.

[email protected]

Kilde: