Privathospitaler får endnu større andel af patienter i fremtiden

Slettet Bruger,

05/06/2007

Fra oktober vil endnu flere patienter kunne få gavn af behandling på de private sygehuse. Når behandlingsgarantien bliver nedsat til en måned med virkning fra oktober 2007, vil de offentlige sygehuse blive tvunget til at henvise flere patienter til de private sygehuse.

Regionerne har ifølge berlingske.dk opgjort, at sænkelsen af behandlingsgarantien vil koste regionerne 2 mia., hvoraf halvdelen vil gå til privathospitalerne.

Nis Astrup, formand for sammenslutningen af privathospitaler, påpeger dog at effektens størrelse er afhængig af patienternes informationsniveau. Mange tager nemlig til takke med ventetid og behandling på det offentlige, fordi de ikke kender deres muligheder.

"Vi forventer selvfølgelig, at det vil give os flere patienter, når grænsen sættes ned til én måned. Alle må være tjent med at få ventetiderne ned. Men jeg forventer ikke nogen dramatisk effekt, medmindre der sker en gevaldig ændring af informationsniveauet til patienterne," siger formanden til berlingske.dk og henviser til en nylig undersøgelse, der viser at kun 28 pct. af de patienter, som ikke kunne blive behandlet på et offentligt sygehus til tiden, havde fået besked om deres valgmuligheder.

Kilde: