Poststrejke dyr for virksomheder

Slettet Bruger,

01/05/2007

Postbudene i det det indre København har siden torsdag været i strejke på grund af uenigheder om antallet af postruter i København K. Mens der strejkes mister virksomheder i postdistriktet millioner.

"Der kan være kontrakter eller andre vigtige papirer, som ikke når frem i tide. Det giver et omsætningstab og en arbejdspukkel, der skal afvikles efterfølgende. Desuden vil mange kunder opleve det som om, at virksomheden yder en dårlig service, og det kan være svært at forklare, at det er postens skyld," siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk, til Jyllands-Posten.

Mail og internet har ikke medført et fald i virksomhedernes afhængighed af, at posten kommer ud. Tværtimod er erhvervsposten i stigning, og det kan altså give problemer. Forsinkede indbetalinger på kort sigt og senere vil der være udgifter til overarbejde, når de ophobede postbunker endelig kommer frem.

Strejken er overenskomststridig, og postbudene var derfor i går kaldt i arbejdsretten. Kunder med postnummer 1000 til 1499 må dog forsat leve i uvished om, hvornår de igen får post.

Kilde: