Politi til voldtægtsvidner: Ring igen på mandag

Slettet Bruger,

16/07/2007

To vidner i en grov voldtægtssag fra Vordingborg, hvor en 22-kvinde natten til fredag blev voldtaget af tre mænd i en hvid kassevogn, undrer sig nu over politiet

"Jeg sagde til dem, at jeg havde set den hvide varevogn og at jeg havde set de mænd, der var i varevognen og at jeg så hvor den holdt henne. Og så fik jeg bare den besked, at jeg skulle ringe til politiet på mandag. for de kunne ikke gøre så meget ved det," siger Kirstine Storberg, der sammen med en veninde så varevognen torsdag aften, til TV2/ Øst

Politiet afviser anklagerne.

"Det er selvfølgelig beklageligt, hvis vidner synes, de ikke bliver taget alvorligt, for det gør de. Hvis der er vidner som kommer med oplysninger, så følger vi det op," siger vicekriminalinspektør Finn Christiansen.

Spørgsmålet er dog, hvornår politiet følger op. For også et andet vidne har fået besked om vende tilbage mandag, og det forarger ham.

"Jamen et eller andet sted, hvis politiet har så få ressourcer, så er der et eller andet galt. Det kan ikke være rigtigt," siger Tony Hansen.

Et synspunkt, han får opbakning til af SF´s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup.

"Det var bestemt ikke meningen med den nye politireform", siger SF's retsordfører Anne Baastrup: "Meningen var at samle kræfterne, så de kunne få kræfter til at tage sig af de alvorlige sager. Det er mildt sagt uheldigt, at vidner bliver henvist til at vente til mandag i så alvorlig en sag," udtaler hun til DR Sjælland.

Hun vil nu have justitsminister Lene Espersen til at forklare politiets procedure.

[email protected]



Kilde: