Pia Kjærsgaard vil crashe Villys demonstration

Hvis SF-formand Villy Søvndal gør alvor af at arrangere en demonstration mod politisk og religiøs fanatisme, så vil han få Pia Kjærsgaard på slæb

Slettet Bruger,

08/03/2008

Hvis SF-formand Villy Søvndal gør alvor af at arrangere en demonstration mod politisk og religiøs fanatisme, så vil han få Pia Kjærsgaard på slæb. Det forkynder DF-formanden i en pressemeddelelse.

"Idéen er glimrende, og formålet - at stå op imod religiøs og politisk fanatisme - er jo præcis det, som Dansk Folkeparti står for og har stået for i hele partiets levetid," siger Pia Kjærsgaard.

Ikke kun Pia Kjærsgaard, men repræsentanter fra hele Dansk Folkeparti, herunder medlemmer af folketingsgruppen, agter at deltage i den stort anlagte demonstration, oplyser Pia Kjærsgaard, som også erklærer, at hun vil være at finde blandt demonstrationstalerne - selvom Villy Søvndal som initiativtager til demonstrationen ikke har indbudt hende til at tale.

"Det er selvfølgelig utraditionelt, at Dansk Folkeparti er deltager i offentlige demonstrationer, men denne sag er ganske speciel, idet den fare, der i disse år truer demokrati og folkestyre er af en beskaffenhed, der gør det umuligt bare at lade stå til," siger Pia Kjærsgaard.

[email protected]

Kilde: