Pædagoger på bonus

Slettet Bruger,

03/05/2007

Dennis Kristensen, der er formand for fagforbundet FOA, der dækker bl.a pædagoger og social- og sundhedshjælpere, er klar til at tage ønsket om individuel og kollektiv bonus med til overenskomstforhandlingerne i 2008. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

Udspillet er i tråd med et ønske fra Statsminister Anders Fogh Rasmussen om at belønne offentligt ansatte, der yder en ekstra indsats.

"Jeg er parat til at tage ham på ordet, hvis regeringen forpligter sig til at komme med en pose friske penge til formålet," siger Dennis Kristensen.

Ikke alle organisationer bakker op Dennis Kristensen udmelding. Folkeskolelærerne er den faggruppe, der er mest imod resultatløn, og de undlod som de eneste at afsætte flere penge til Ny Løn.

"Men så kan man jo sige, at det kun er dem, der indfører bonus, som får nøgle til cigarkassen med de ekstra penge fra regeringen," siger Dennis Kristensen som svar til de modvillige organisationer.

Kilde: