Af Ole Birk Olesen
Den Store Danske Encyklopædi, som af mange bliver kaldt "Danmarks nationalleksikon", er ikke egnet til at søge viden i. Så kontant lyder karakteristikken fra historikeren David Gress. I stedet er det 20 bind store leksikon mest af alt et ideologisk skrift, som udstiller en bestemt meningselites syn på verden, siger David Gress.Baggrunden for den usædvanlig hårde kritik er, at Gyldendals store leksikon ifølge Gress ikke evner eller har lyst til at redegøre for et af de vigtigste begreber i den vestlige civilisation, nemlig den private ejendomsret. Ifølge Encyklopædien er det kun værd at ofre 211 ord på at fortælle om den helt formelle betydning af ejendomsretten, mens man omvendt har brugt 490 ord på at beskrive og bringe argumenter til fordel for begrebet borgerløn.
"De to artikler er jo klokkeklare eksempler på vulgærmarxismens og den historieløse uvidenheds herredømme blandt såkaldt uddannede, herunder artiklernes forfattere, og er tillige en god illustration af, at Encyklopædien ikke er et opslagsværk, nogen bør bruge for at få viden, men et dyrt ideologisk produkt, der illustrerer en bestemt ideologis magt," siger David Gress til 180Grader.dk.
Ejendomsret som forudsætning for demokrati og velstand
David Gress, der er nyudnævnt medlem af regeringens demokratikanonudvalg og forfatter til bogen "Velstandens kilder", undrer sig over, at Encyklopædiens slet ikke beskæftiger sig med ejendomsrettens betydning for udviklingen af velstand og demokrati i Vesten.
"Ejendomsretten er frihedens og ansvarets vigtigste sociale og praktiske udtryk, og frihed under ansvar er forudsætningen for demokrati og videnskab og for udviklingen af positive personlige egenskaber. Et samfund, hvor ejendomsretten er garanteret, hvor magthaverne ikke vilkårligt kan overtræde den, er et samfund, hvor de positive menneskelige egenskaber, der fører til viden og økonomisk vækst, trives," siger David Gress.
Ingen af den slags overvejelser kan læses i Encyklopædien. Her holder man sig til rent tekniske beskrivelser af ordets betydning.
"Hvorvidt udeladelsen af noget som helst væsentligt om sagen skyldes uvidenhed, ideologi eller ugidelighed, kan vi ikke vide. Man kan vel gætte, at artiklen er skrevet for at minimere interessen for sagen og afholde læserne fra at forstå, hvorfor ejendomsret er vigtig, og hvor den kommer fra. Det var åbenbart afgørende at undgå overhovedet at komme ind på sammenhængen mellem ejendomsret, frihed og demokrati," mener David Gress.
Helt forskellige forfattertyper
Omvendt giver Encyklopædiens tekst om borgerløn både plads til en beskrivelse af, hvordan den kan gennemføres, og argumenter til fordel for den.
Forklaringen på forskellen kan være, at borgerlønsartiklen er skrevet af lektor i statskundskab Erik Christensen fra Aalborg Universitet, der igennem mange år og et utal af publikationer har agiteret for indførelsen af en borgerløn, mens artiklen om ejendomsret er skrevet af højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, hvis speciale er juridiske aspekter og ikke hverken ejendomsrettens historiske eller politiske betydning.
Det er ikke første gang, at Encyklopædien kritiseres af borgerlige meningsdannere. Leksikonet har især været i stormvejr, fordi det ikke omtalte de forbrydelser, som er blevet begået i socialismens og kommunismens navne - en kritik som man sidste år imødekom i en ny udgave af skriftet. Senest er Encyklopædien på 180Grader.dk blevet kritiseret for et afsnit om velfærdsstaten, der hævder, at uddeling af sociale ydelser til folk, som ikke ønsker at arbejde, er en kerne i velfærdsstaten. Også her har professor Tim Knudsen, som har forfattet afsnittet, erkendt, at der er behov for at ændre på teksten.
Hos Gyldendal vil redaktionschef Cliff Hansen p.g.a. ferie ikke kommentere den nye kritik før på fredag.
