Ny Alliance vil adskille kirke og stat

Slettet Bruger,

16/05/2007

"Principielt og grundlæggende mener jeg, at der skal være en adskillelse mellem stat og kirke, mellem stat og moské. Principielt og universelt. Og dermed også en adskillelse mellem religion og politik."


Så klart er budskabet fra partiformand for Ny Alliance, Naser Khader, i et interview i Kristeligt Dagblad. Han uddyber dog, at han ser det som en utopi fuldstændigt at adskille religion og politik.

Naser Khader drømmer om at afskaffe kristendommens særstatus i Grundloven ved næste grundlovsændring. Kirken skal ikke høre under staten eller stå for personregistrering, og faget kristendom bør udskiftes med et fag i religion, etik og livsanskuelse. Khader afviser, at faget kristendom ikke er forkyndende. Han fremhæver, at det netop er derfor, man kan og bør blive fritaget for det. Ateisme er den næststørste "religion" herhjemme, og det bør skolen tage hensyn til, mener han.

"For mig er religion en privatsag, og den bør forblive privat. Mine principielle argumenter for at ændre den nuværende ordning har ikke udgangspunkt i min baggrund som muslim, men mere principielt som demokrat. Jeg mener, at demokrati skal komme først. Især hvor der er sammenstød mellem demokratiske og religiøse argumenter. Der må de religiøse argumenter vige," siger partilderen til Kristeligt Dagblad.

Kilde: