"Tallene er epokegørende. De viser, at sociale og psykiske problemer ikke nødvendigvis skal være løst, før man kan vende blikket mod arbejde. Mange virksomheder er nu parate til at påtage sig deres del af ansvaret og give mennesker, der har været på kontanthjælp i flere år, en chance," siger han til Berlingske Tidende.
Ikke alle kan arbejde
Siden 2005 har 10.000 fra gruppen af svage ledige forladt den offentlige forsørgelse til fordel for et liv som selvforsørgende, eller de er påbegyndt en uddannelse. Yderligere
10.000 er kommet på førtidspension eller over på ordninger, der bringer dem
tættere på arbejdsmarkedet. Gruppen er nu nede på 110.000 personer.
Til trods for, at det dermed har vist sig, at også syge mennesker og stofmisbrugere kan forsørge sig selv, mener Claus Hjort dog ikke, at alle mennesker kan klare et fuldtidsjob.
"Jeg forlanger ikke, at alle skal kunne passe et fuldtidsjob, og jeg anerkender, at der er mennesker, vi ikke kan få ud på arbejdsmarkedet. Men det er opmuntrende, at selv folk, der har været lang tid på kontanthjælp, kan komme i arbejde og nyde godt af højkonjunkturen," siger Claus Hjort Frederiksen.
Større muligheder for
de ledige
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har man også hæftet sig ved,
at manglen på arbejdskraft har været med til at hive nye grupper af ledige ind
på arbejdsmarkedet. Således er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med
mere end 30.000 personer siden 2005, hvilket er et fald på over 23 procent.
"Der er skabt større muligheder for de svage ledige, end vi
nogensinde havde troet muligt. Gevinsterne ved, at de også er begyndt at komme
ud på arbejdsmarkedet, er enorme. Den effektive arbejdskraftreserve bliver
udvidet, fordi de her personer tilegner sig nogle kvalifikationer ved at være
på arbejdsmarkedet," siger Frederik I. Pedersen, økonom i Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, til Berlingske Tidende.
