Niels Hausgaard og Søren Espersen gør fælles EU-front

Slettet Bruger,

31/12/2007

Det er ikke ofte, han står skulder ved skulder med medlemmer af Dansk Folkeparti, men i en ny annoncekampagne går Niels Hausgaard nu til kamp for en dansk folkeafstemning om EU-traktaten sammen med DF's Søren Espersen. Det skriver politiken.dk.

"Søren og jeg vil gerne slå til lyd for, at spørgsmålet om afstemningen til en EU-traktat ikke er et partipolitisk spørgsmål. Partierne repræsenterer ikke deres vælgere i sådan en sag. Det er den mest vidtgående traktat, vi har haft, og alligevel skal vi ikke stemme om den. Det fatter jeg simpelthen ikke en skid af," siger Hausgaard til politiken.dk.

Niels Hausgaard er ellers notorisk kendt for ikke at have de varmeste følelser for Dansk Folkeparti, men i EU-spørgsmålet kan de altså mødes.

"Jeg så Søren udtale sig om sagen på tv og var enig i hvert et ord, han sagde. Og at vi er uenige om stort set alt andet i verden er sådan set ikke så vigtigt," siger Niels Hausgaard.

Annoncen har allerede været bragt i B.T. og Ekstra Bladet og kører efter nytår videre i gratisaviserne.

[email protected]

Kilde: