Nej til skattelettelser vil gavne de højtlønnede

Slettet Bruger,

25/08/2007

Et "fordelingspolitisk paradoks". Sådan beskriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen de skatteforhandlinger, der i øjeblikket foregår. For den foreslåede skatteomlægning ændrer kun minimalt på skattesystemets sociale balance. Alternativet er langt mere gunstigt for de højtlønnede. Fører skatteforhandlingerne ikke til resultater skal bruttoskatten, arbejdsmarkedsbidraget nemlig reduceres med en halv procent til næste år.
For eksempelsvis en bankdirektør med en årsindkomst på to millioner kroner vil en faldet fra 8 til 7,5 procent give en lettelse på 10.000 kr., altså mere end de ca. 7200, som regeringens skatteudspil vil give ham. Og alle med en årsindkomst på over 1.440.000 vil være bedre stillet med et skatte status qou.

På længere sigt kan skatteomlægninger koste for flere danskere. Arbejdsmarkedsfonden vil ifølge såvel regeringens egne som de økonomiske vismænds beregninger have et overskud i de kommende år, et overskud der vil stige markant om cirka ti år. Et overskud, der ved lov igen skulle udløse et lavere arbejdsmarkedsbidrag. En lov regeringen nu vil have lavet om for at finansiere den højere grænse for mellem- og topskat. Men resultatet er negativt for danskerne, mener Ny Alliances Anders Samuelsen ifølge Berlingske Tidende.

"Særligt de Konservative har kikset fatalt med denne aftale og afskrevet sig en model, der uværgeligt ville have ført til yderligere skattelettelser. Så der har de tabt en gevinst, de ellers have på hånden, så borgerne formentlig bliver dårligere stillet, end de ellers ville være blevet," siger Anders Samuelsen.

En beskyldning, de Konservative, afviser. Partiets skatteordfører Jakob Axel Nielsen, kalder diskussionen teoretisk.

"Det vi ved, er at hvis vi ikke havde gjort noget, så ville danskerne næste år have fået en meget beskeden skattelettelse på 5.000 kr. pr. million kr. de tjener. Hvordan arbejdsløshedstallene -og dermed nedsættelsen af skatten - vil udvikle sig længere ud i fremtiden, er jo et hypotetisk spørgsmål," mener Jakob Axel Nielsen.

Efter gårsdagens møder i Finansministeriet er de Radikale, Ny Alliance og Dansk Folkeparti stadig inde i forhandlingerne om et skatteforlig med regeringen.

[email protected]

Kilde: