Nej tak til faglig kamp

Slettet Bruger,

01/05/2007

Når socialister i dag mødes til arbejdernes internationale kampdag over hele landet, vil en massiv andel af 3Fs medlemmer i stedet slå græs eller måske nyde solen i en liggestol. Det viser en undersøgelse, fagforbundet har fået foretaget i deres medlemskreds.

Undersøgelsen viser at mere end hver anden 3F´er har fravalgt at fejre 1. maj i år. At så mange siger nej til at deltage i faglige aktiviteter i dag bekymrer dog øjensynlig ikke 3Fs næstformand Jane Korczak.

"Det er flot set i lyset af, at mange nok bruger 1. maj til at gå i byggemarkeder eller lignende. Jeg ville blive bekymret, hvis det kun var 20 procent der fejrede dagen," siger hun.

Selv om der altså er mange, der ikke vil være på plads foran scenen til Villy Søvndal i Fælledparken, ønsker 3Fs medlemmer ikke at afskaffe dagens betydning. 71,8 procent mener således fortsat at 1. maj fortsat skal være arbejdernes traditionelle kampdag, festdag og fridag.

Kilde: