Af Karsten Skawbo-Jensen
Karsten Skawbo-Jensen er medlem af Det Konservative Folkeparti og var fra 2003 til 2007 formand for Patientforeningen DanmarkIntet er lettere som interesseorganisation end at kræve ind og sige: Send flere penge! Det gør de fleste interesseorganisationer, og medierne nikker anerkendende til kravet om flere midler, mens aktørerne på området - i mit tilfælde bl.a. sygeplejersker, læger og medicinalindustri - bliver én venligt stemt. Men faktisk er jeg lidt stolt over, at jeg i min tid som formand for Patientforeningen Danmark som regel undgik at falde i den grøft, men i stedet sagde: Der er sandsynligvis brug for flere penge på udvalgte områder i sundhedsvæsenet, men generelt drejer det sig om bedre arbejdstilrettelæggelse med fokus på kvalitet, sikkerhed og effektivitet.
Danmark bruger i dag 9 pct. af bruttonationalproduktet på sundhedsvæsenet, hvilket ligger på OECD-gennemsnittet. Det er ikke et prangende beløb, men jo heller ikke det rene lommeuld. Man skulle mene, at det burde være muligt at drive et ordentligt sundhedsvæsen for et sådant beløb.
Sundhedsvæsenet er fuld af historier om dårlig arbejdstilrettelæggelse, flaskehalse og kaotiske patientforløb, der langtfra altid kan forklares med utilstrækkelig økonomi, men med dårlig ledelse og stive faggrænser. På de forskellige sygehusafdelinger, der synes at have karakter af små kongedømmer, hvor man ikke ønsker at lære af andres erfaringer, hersker en til tider ulidelig selvtilfredshed. Man siger, at man arbejder hårdt og ikke kan gøre det bedre. Men man glemmer, at det jo ikke drejer sig om at arbejde hårdere, men om at arbejde mere hensigtsmæssigt. Eller som det hedder i LEAN-jargon: Work smarter, not harder.
Et eklatant eksempel på dette er Herlev Hospital, som med landets længste ventetider på strålebehandling til kræftpatienter udløste en kræftskandale i det sene efterår i uskønt parløb med en kynisk Sundhedsstyrelse, der undlod at hjælpe de svigtede kræftpatienter videre til strålebehandling i udlandet.Men blot to måneder efter skandalen var Herlev Hospital forvandlet - som ved et mirakel af den lynhurtige og lidt pinlige slags. Fra at have haft landets længste ventetider til strålebehandling, var man pludselig hurtigst med landets korteste ventetid. Hvad var der sket? Presset af omverdenen var ledelsen såmænd begyndt at tænke i arbejdstilrettelæggelse og produktionsplanlægning og havde kopieret en arbejdsgang, som i flere år var brugt i Vejle. Dér har man helt faste booking-procedurer, og dér ved man sjovt nok, at en kræftpatient også fra starten skal have bestilt tid til en scanning.
I begyndelsen af juni fortalte en rapport fra Krevi, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, at tidsforbruget i sygehusenes strålerum kan nedbringes med 14-18 pct., hvis alle sygehusene gjorde som de mest effektive. Helt konkret ville det betyde 33.000 flere strålebehandlinger end i dag.
Også på det det medicinske område er der brug for forbedringer. I januar 2006 blev der afholdt en konference på Christiansborg med titlen "Det medicinske patientforløb". Den Gode Medicinske Afdeling havde spurgt 738 indlagte patienter på fire afdelinger, hvad der skete dagen før. De 237 patienter - svarende til 32 pct. - oplyste, at der absolut ingenting var sket dagen før. Af de 237 var de 139 færdigbehandlet og ventede blot på, at man fandt ud af, hvad der nu skulle ske. De øvrige 98 havde fortsat brug for behandling, men ventede på, at der blev ledig kapacitet til f.eks. en røntgenundersøgelse.
Grundlæggende er det danske sundhedsvæsen ikke ineffektivt, men der er et pænt potentiale for forbedringer også inden for de nuværende økonomiske rammer.
